Hej folkens, vi har fået nogle underlige “grønne” figurer på vores LG OLED TV som fremkommer særligt på orange/gule og røde baggrunde. Jeg har prøvet at køre fjernsynets egen rensning eller hvad det hedder, men de fremkommer stadigvæk.
Nogen der har et god råd eller bare en idé til om der kan gøres noget eller vi skal have nyt TV når vi ikke længere kan holde det ud?
Fejl på TV
Min svogers 26 mdr “gamle” LG oled har fået en lodret rød linje fra top til bund, har fået at vide det er en hardware fejl, ingen hjælp at hente hos elmutanten eller LG.
Dette svar blev ændret 2 år siden af Razorblade.
2 års garanti på dyre ting som bare “står og er tændt” uden bevægelige dele er til grin. Det burde være 5 år.
Ikke mindst for at undgå at der spares 35kr på billige komponenter så vi ender med tonsvis af elektronik skrald pga minimal besparelse i produktionen.
Har prøvet at være rundt på diverse fora, men synes ikke rigtigt, at ramme noget der kan hjælpe. Bekræfter desværre nok bare #4’s teori om, at det er panelet. Ska lige kigge på hvad model det er - må blive i morgen.
#3 liiiidt træls at bruge penge samtidigt med at det føles super klima-ærgerligt, at TV’et ikke er helt så gammelt; tror måske 5 år… :(
Lyder som burn in!
Hvor gammelt er det?
Det er et LG OLED55B7V og jeg TROR det er ca. 5 år gammelt - kan ikke huske det præcist og har ikke kvittering.
#12, det giver god mening.
Har uploadet tre billeder (en på rød og to på forskellig type af gul) her:
Der er både de der mørke pletter og en firkant i midten. Tror faktisk nede i højre hjørne at man i virkeligheden kan læse/genkende ordet/logoet “Netflix”. Det er mest markant i rød og gul, men kan også anes ved grøn og blå baggrund.
Redigeret: Ved ikke helt om indsatte billedelinks virker, så her er links direkte (som lader til rent faktisk at indsætte… :):
https://ibb.co/xS6DL7R
https://ibb.co/0rCJnTC
https://ibb.co/9HC934s
Dette svar blev ændret 2 år siden af carn.
Det er burn in - ingen tvivl om det. Har selv et LG B6 med præcis samme burn in.
Tror desværre ikke der er så meget at gøre - det er i hvert fald ikke lykkedes mig at slippe af med det.
Der er gode tilbud på OLED her i black week, men det var nok ikke lige den løsning du gerne ville høre ?
#13 Tak. Det ser ret voldsomt ud må jeg indrømme.
Mht 'Netflix' så erindre jeg ikke, at det logo vises under afspilning. Kan du selv forklare hvordan det er kommet på? Går ikke ud fra, at TV'et ofte er efterladt på en menu side - men på den anden side hvis nogen pauser noget, og går fra TV'et og glemmer alt om det - så måske?
Er der nogle af de andre artefakter som du kan genkende? Det er mest for min egen nysgerrighed. De 3 'skjold' virker meget tydelige, ligesom den store firkant. Et TV'et brug til konsol eller PC spil? Og har nogle titler været meget populære?
Personligt har jeg sat timeouts på mit TV, så det slukker efter 2 timer hvis ingen røre ved fjernbetjeningen. Samtidig går TV'et i gang med 'fyrværkeri' screensaveren hvis det står på en menu i mere end få minutter eller kun afspiller lyd. På mit Apple TV er det vist nede på 10 eller 15 minutter. Dels pga burn-in og dels fordi et 65" OLED faktisk sluger en del strøm. Det kan du ikke bruge nu, men overvej det til det nye TV. Slå alt den slags til.
Jeg har selv et LG OLED fra 2016, og har ikke antydningen af burn in. Det er det eneste TV vi har, så det er blevet brugt en del.
#15 Her i hytten er det konen der klager mest over det ?
Så jeg har fået lov til at købe et nyt for længe siden - tænker jeg slår til her i black week.
#16 På vores er det tydeligt, at det er de store app ikoner fra Apple TVs hovedmenu.
Det undre mig dog ret meget, da den kun står i menuen kort inden screen saveren starter. Men det har åbenbart været nok ?
Det er burn in. fejl på panelet. intet rigtig at gøre ved det.
#16, Jeg har ingen idé om hvor det kommer fra. Må ærligt indrømme, at det har været der et stykke tid og det eneste Netflix-logo jeg kan komme i tanke om, er fra TV’ets eget menu, men det ligger i den anden side af et bevægeligt menubælte. Måske har jeg rykket det på et tidspunkt. Men altså, vi har også det der fyrværkeri slået til som screensaver og det går ret hurtigt på når der ikke sker noget.
Har også prøvet at afkode symbolerne og kan ikke lige genkende noget. Har spillet PS4 på TV’et og med skiftende titler, men en del COD MW og Fortnite på et andet tidspunkt. Jeg ved sgut.
#17, Damn, ærgerligt! Håber I finder et nyt, godt der ikke laver brun-in på samme måde.
