Jeg har netop taget lån i banken, og solgt alt ikke naglefast og har bestilt ram og disk til mit næste build. Jeg har også bandet en del over at jeg ikke fik købt stumperne da jeg købte grafikkort og CPU for snart 5 måneder siden.
Nuvel.
Om alt går godt, så kommer de sidste stumper inden for 5-7 dage og i fald det hele spiller, så vil jeg overveje om det skal en ny skærm til. Bare sådan for at omkostningsmaximere. Eller fejre den nye spand.
Primær grund, at få at få et flottere billede og især ægte sort.
Jeg har tidligere holdt mig fra OLED til PC, da det skulle være problematisk med tekst, og da maskinen skal bruges ca 50/50 til arbejde (meget tekst-tungt) og resten til spil, så kan jeg ikke have noget, som ikke er godt til begge dele.
Er der nogle som er så meget inde i sagerne, som kan pege mig i regning af hvilken paneltype, producent, model som jeg skal kikke efter, eller sørge for at undgå?
Jeg har en Asus PG279 IPS 27" i dag. 1440p. Det har fungeret fint, og udgangspunktet er noget i ca samme størrelse og opløsning - lige så meget for at få maximal levetid ud af min nye spand. Jeg er ikke overbevist om, at jeg får andet end større strømforbrug og varme ud af at gå 4K. Og slet ikke i den størrelse. En moderart større skærm - hvis det findes - kunne dog godt bruges.
Jeg skal nok selv finde den eksakte model - så det råd der her efterlyses er helt up-to-date information om hvilke typer OLED skræme man vil have, hvis tekst skal stå fint, ud over de kvaliteter OLED bare har naturligt.
Jeg spiller absolut mest single player spil, og hysterisk framerates (alt over 120) er irrelevant for mig. Jeg kan ikke se/mærke forskel. Jeg spiller mest i et ret mørkt rum.
OLED PC skræm i 2026
Jeg har ikke specielt meget viden om området, men ligesom dig bruger jeg også min pc til arbejde. Nok nærmere 80/20 hvor de 80+ er arbejde. Jeg har lige skiftet min ellers lækre Dell P4317Q, som var en 43" 4k skærm, dog med langsom opdateringshastighed, til en ny moderne 5k*2k skærm OLED skærm en LG UltraGear 45GX950 45" den kan klare 165Hz i fuld opløsning, og 330 hz i halv opløsning.
Jeg har ikke selv haft en OLED skærm før, men før min Dell havde jeg dog kortvarigt en skærm hvor ghosting og burn-in nærmest skete instant, så hvis jeg havde en browser, stifinder eller Outlook åben et specifikt sted på skærmen, og flyttede vinduet, så kunne man se det i lang tid efter.
Der har ikke været noget af det på denne skærm, og jeg har ikke lavet dybere tests med alt muligt fancy, men jeg er faktisk overordentlig godt tilfreds. Mest af alt over de 5k i bredden, det gav lige det jeg manglede, en lille ændring, stor forskel.
Hvis du kun har haft 1440p i dag, og har været godt tilfreds, så tror jeg du får bedre skærme i den størrelse til meget bedre priser. Jeg har en 30" som skærm 2, med alm. LCD display, jeg synes inden skiftet at det stod flot på den, men der er en verden til forskel når jeg f.eks. trækker en film fra den ene skærm til den anden.
Igen jeg er ikke sikker på jeg ville have lagt mærke til det på samme måde, hvis ikke jeg havde en ekstra skærm at flytte til og fra. For så havde jeg nok bare tænkt sådan så det altid ud..
Det jeg læste om OLED inden jeg skiftede og gik op i var at de gerne ikke skulle være plaget af burn-in for jeg har menu baren samme sted hver dag, min Outlook, Teams, terminal og remote desktop vinduer er der hver dag, og står gerne og brænder mange timer om dagen. Generelt ligner det meget at de nyere generationer ikke har lige så mange problemer som de tidligere.
Jeg har stensikkert ikke fortrudt mit skifte, billedet står knivskarpt med flotte farver og sort der virkelig er sort. Mest af alt er jeg dog utroligt glad for at kunne have mere end 60hz opdatering på skærmen med lav latency. Ville jeg skifte udelukkende for billedets skyld, nix.. Mit valg er mest taget pga. højere opløsning og højere refresh, det sekundære for mig var at det var OLED.
og ja, det gjorde virkelig ondt da jeg skulle svinge kreditkortet for at købe den.
Dette svar blev ændret 5 måneder siden af Snowball42.
Har haft en AW3423DW siden 2022 - ingen burnin overhovedet.
Har en AW3425DW og 2 stk AW2725D nu.
Alle har det "berygtede" subpixel layout. Jeg lade mærke til det de første par dage men ser det ikke længere. Bruger dem vel 90% I Visual Studio og 10% gaming.
Hvis du spiller single player I et mørkt rum, så kommer du ikke til at fortryde det.
HDR og OLED I spil er fantastisk. 🙂
Jeg gider personligt heller ikke gå højere end 1440p lige nu. Er rigeligt til mig og 4K vil kun betyde dårligere framerate I spil.
Tak begge to, det er super rart med lidt live feedback fra rigtige mennesker :-)
Jeg har tjekket lidt selv, og er faldet over Dell s3225qc 32" 4K
https://www.rtings.com/monitor/reviews/dell/s3225qc
Proshop har den pt til 4499 kr
Den har nogle bergrænsninger i forhold til 'fully loaded' skræme, men efter nogle timer kan jeg ikke finde en eneste ting jeg kommer til at mangle.
At den er max 120 FPS ser jeg ligefrem som en fordel, da jeg capper alle spil typisk på 100 FPS eller 120.
Vigtigst, at det med det 'rigtigt' panel når det gælder klar tekst : QD-OLED / trangle layout.
1: Efter snart mange år med OLED i stuen kan jeg ikke vente mere. Og sgu da slet ikke til 4500kr
2: Jeg startede også med at kikke efter 1440p, men blev overbevist om at 32" i 4K er vejen frem. Det er en længere snak, men jeg tænker meget vil blive afviklet med rendering i 1440p og skalering til 4K via noget DLSS Quality hejs. Dermed får jeg ydelsen og belastningen fra 1440p, og stadig 1:1 pixlemapping til panelet. Som purist gør det lidt ondt at sige, men fuck it - jeg må følge med tiden. I windows vil den lidt større skærm og højere opløsning med noget scaling nok også give et super lækket billede. Og så er de fleste spil jeg spiller meget 'grafiske a la film " som fx RDR så tror den vej her er ok.
Eneste 'joker' her, er at skærmen ikke direkte er G-sync compatible, men tests og erfaringer siger det virker, og den har da også "det der skal til".
Det bliver spændende.
Personligt er jeg en sucker for høj opløsning i mit arbejdsliv, jeg synes det øger min produktivitet, så er det mere om øjnene er gode nok til 100% eller om du skal klemme den på 125% i zoom for at se teksten.
Du kunne også gå ALL-IN.. og tage den nyeste Dell - https://www.dell.com/da-dk/shop/dell-ultrasharp-52-sk%C3%A6rm-med-thunderbolt-hub-u5226kw/apd/210-btfw/sk%C3%A6rme-og-sk%C3%A6rmtilbeh%C3%B8r
Godt nok IPS, men 6k*2½k.. Niiiiiice...
Er det helt dumt at have to skærme, en til arbejde (måske den nuværende) og så OLED til lækkerhederne?
[quote quote=81899]Er det helt dumt at have to skærme, en til arbejde (måske den nuværende) og så OLED til lækkerhederne?[/quote]
Kort svar: Ja. :-)
Du skal i hvert fald være rimeligt kræsen, hvis ikke OLEDs er gode nok til dit arbejde - lige nu er det kun subpixel layout der "står i vejen" og det vender man sig til.
og eller så kommer der nok snart OLEDs med et mere traditionelt subpixel layout.
Personligt er jeg ligeglad med 4K på mine skærme - hvis jeg skal bruge flere pixels, så tilføjer jeg flere skærme.
PT er der 23,38 mil pixels her på skrivebordet (fordelt på 6 skærme) - Det rækker lige :-DD
#8 Holy moly, pics or it didn't happen.. Det lyder da voldsomt med 6 skærme. hvordan har du plads til det, er det beslag på bordet, så du har 3 skærme i bredden og 2 i højden ?
Min egen erfaring med skærme var at gå fra 1->2 skærme, kæmpe produktionsløft, så fra 2->3 skærme, meget minimalt med produktionsløft, så 2 større skærme, igen bedring, så kæmpe skærm som primær, igen boost, 2 kæmpe skærme (2*43") nærmere tennis nakke hvis der er noget der hedder det, klart fra langt fra den ene side til den anden at det virkede for mig, så neddrosling igen til 43" + 27" som da den gik i stykker blev til en 30", som sekundær skærm. Det virker for mig. Og ja, så blev min 43" så skiftet sidst. Men jeg er da altid interesseret i om der er mere optimale løsninger.
Men hvis du bruger det primært til VS code på den primære, er det så for at have debug vinduet på skærm 2, output på 3'eren, outlook og andet skrammel på de sidste 3 eller ? Eller er det github, Claude Code, og Indiske YT'ere der forklarer hvordan pointere virker i den sidste?
Jeg vil sige til singleplayer gaming, nu til dags, så er HDR et must. Det ser bare så meget bedre ud. Jeg er blevet ret vild med ultrawide skærm, meget mere end jeg havde regnet med, så det er også værd at overveje, selvom de kan være meget dyre med oled.
Jeg foretrækker noget andet end oled til arbejde, men til hjemme-brug er det OK.
Dette svar blev ændret 5 måneder siden af -dut-.
#10 Jeg glæder mig også til HDR som kommer med på min nye skærm. Jeg husker stadig da jeg så første HDR udsendelse på mit snart gamle TV (Stranger Things, sæson 1). Jeg var blæst bagover. Fuck hvor så det vildt ud.
Jeg overvejede også UW skærm, men dels er mit setup sådan, at det bare ville give mig en mindre skærm højden end en 32" i 16:9 . Min skærm står på en plade i en ABC reol, så bredden er hårdt begrænset. Det er et sygt setup, men ikke noget jeg lige kan lave om. Og her for nyligt læste jeg om en der skifter tilbage fra UW til alm 16:9 fordi der (for ham) har for meget irrelevant ude i siderne ... men er jo klar over at andre for mere/bedre "immersion". Anywho, de ting sammen gør at 32" 16:9 er det bedste jeg kan få PT.
Jeg har i øvrigt OLED på min laptop på arbejdet, og damn det er lækkert. Det er så også ca 4K på en 15" skærm. Det er så skarpt at man skære sig på det.
#11 UW på min primære skærm er et must for mig.
Jeg vil så til gengæld hellere have nogle på siden af den end super ultra wide - sådan nogle kan jeg ikke vende mig til.
Jeg kunne sagtens bruge mere i vertikal opløsning, men 4k UW findes ikke og det kommer også til at gå for hårdt ud over framerate
#12 Hvad er 4k ultrawide i din bog?
er det 21:9 eller de der helt 32:9 super ultra wide jeg skal give dig opløsninger ?
For lige præcis det med 4K opløsning var netop også det jeg gerne ville have, og den skærm jeg købte har 5k*2k, så den giver 21:9 men samtidigt beholder de 2160 i højden og så med 5120 i bredden. Så den type skærm ved jeg i hvert fald findes.
32:9 format med 2k i højden, er vel noget 7-8k i bredden, det lyder satme vildt hvis der var sådan en skærm.
[quote quote=81908]#12 Hvad er 4k ultrawide i din bog?[/quote]
Helt korrekt er der ikke noget der hedder 4K UW - jeg orkede ikke lige at skrive andet :-)
Men jeg tænker en 21:9 i 2160p. Så opløsningen ville være 5120 x 2160 - nogle kalder det en 5K2K - det er sådan en jeg skal have engang :-)
Der findes en enkelt i OLED nu om dage, men den koster en jetjæger: https://www.lg.com/dk/skaerme/ultragear-oled-gamerskaerme/45gx950a-b/
Dette svar blev ændret 5 måneder siden af Cancerman.
Hvor sindssygt er det lige, at den 32” 4K OLED koster det samme som 32GB ram (+300kr).
[quote quote=81912]Hvor sindssygt er det lige, at den 32” 4K OLED koster det samme som 32GB ram (+300kr).[/quote]
Det kan vi takke AI for....
