Hej med jer
Vi er godt i gang med projekt nyt hus, hvortil grunden nu er købt og huset i grove træk er planlagt.
Jeg er på udkig efter diverse småting / råd fra andre som har bygget nyt, hvortil de efterfølgende er kommet frem til “hvis vi bare havde husket / vidst dette, havde vi lavet den justering”.
Af ting vi har med kan bl.a. nævnes 2x vaskemaskine / opvaskemaskine, varmvandshane udendørs, forberedelse / rørføring til diverse ethernetkabler / udendørs el, som først kommer senere hen.
Nogle som har stået i samme situation og har nogle gode input som i ønsker at dele ud af?
Nyt hus - input
Jeg kan ikke lige læse fra din tekst, om I har det med. Men, Ethernet ført rundt til alle rum og værelser, så der kan sættes extenders og deslige op lidt bedre.
Og så er kablet bare bedre, hvis man arbejder hjemmefra.
Har ikke bygget nyt, men er ved at renoverer 300kvm, så har lidt erfaring ?
Kabelrør ud til alle rum. Så kan du trække ethernet osv. derud.
Kabelrør til strategiske steder udendørs, så du evt kan sætte overvågningskamera/lys op
(ja, de fås på batteri og wifi, men det er bare ikke det samme som en godt POE kamera)
Du skriver varmtvand udenfor - mon ikke en kold også er en god ide ?
Og gerne på flere sider af huset, så man ikke skal fedte for meget med slanger.
Jeg tænker ventilation er standard i nye huse? Ellers så få et Centralventilationssystem med.
Oplader til elbil - det bliver mere og mere relevant, så få trukket kabel eller kabelrør med det samme. Husk det skal være et tykt kabelrør, da du skal op I 5G6 kabel.
Og vær OBS på, at du IKKE må have andet i samme kabelrør end kablet til laderen
(lov om samlet fremføring)
Sørg til sidst for at få en ordenlig eltavle. Alt efter hvor stort huset er, så rækker de standard eltavler man spises af med sjældent. Det er specielt relevant når/hvis der skal elbil lader - du gider ikke skulle have en bitavle til at sidde og flagre ved siden af. ?
Jeg ved, at alle de her ting er noget der i den grad driver prisen på byggeriet op ad. Når man kommer men sådan nogle "underlige krav", så passer huset ikke længere ind i deres typehuse og så ved de godt hvad de skal have for det ?
Hvis du er til smarthome/Philips hue osv. Så få fast strøm i lampeudtag.Det er skide irriterende at sætte en smart Philips Hue lamp op, so folk så slukker over på kontakten, og du derfor ikke kan tænde for den efter du har sat din røv i sofaen.
Vi har f.eks. her i huset ingen kontakter overhovedet. Der er fast strøm til alt og alt lys tændes/slukkes enten med sensor eller trådløs kontakt.
Jeg tror ikke jeg ville kunne leve uden. Det er simpelthen så fedt, at man aldrig skal huske at tænde/slukke lys men det er helt automatisk. ?
Dette svar blev ændret 1 år siden af Cancerman.
Glemt helt: Schuko stikkontakter I stedet for det danske lort med pind jord.
95% af dine elektriske apperater der kræver jord, har et Schuko stik (sidejord)
Så hvis de skal tilsluttes korrekt, så skal du faktisk have en adapter til pindjord på ?
Udendørs vand og el. Vi har lavet begge ting efterfølgende. Det er bare noget bøvl, ikke umuligt, men bare bøvl. Vi har strømudtag på alle soveværelser med 220v + 12v (usb) til lader. Så slipper man for alle de omformere til telefon og tablets. De er ikke meget dyrere end almidelige.
https://www.harald-nyborg.dk/lk-stikkontakt-1-modul-uden-afbryder-usb-hvid
EDIT: Ok, kan godt se de er pænt meget dyrere end almidelige. Men jeg er ikke desto mindre rigtig glad for at have dem ved siden af sengen!
Dette svar blev ændret 1 år siden af Peldrol.
[quote quote=69540]Vi har strømudtag på alle soveværelser med 220v + 12v (usb) til lader. Så slipper man for alle de omformere til telefon og tablets. De er ikke meget dyrere end almidelige.[/quote]
Ideen er rigtig god og jeg overvejede den selv, men droppede den pga prisen og fordi, at de typisk er bagud ift. fast charge standarder som QC, PD osv. ?
[quote quote=69540]Vi har strømudtag på alle soveværelser med 220v + 12v (usb) til lader. Så slipper man for alle de omformere til telefon og tablets. De er ikke meget dyrere end almidelige.[/quote]
Hvis man f.eks. har en OnePlus med fast charging, oplader du fra 10% til 100% på lige under 20 min.
Jeg plejer gerne at oplade min om aftenen mens jeg ser tv eller spiser aftensmad. Det kan også lige klares næste morgen når du står op, går i bad og spiser morgenmad. Så er din telefon klar.
Jeg kan godt se idéen er god, men hvis man skal have en 4-5 stykker rundt om i huset, er det noget af et udlæg, for noget der ikke giver særlig godt.
Tak for alle indput indtil videre! Det er lige nøjagtig sådanne input jeg er ude efter :D Byd endelig ind! :)
[quote quote=69532]huset i grove træk er planlagt.[/quote]
Hvorfor poster du ikke et udkast af din midlertidig plan af huset, så du også kan få lidt indspark på denne front fra os. Vores feedback på den del vil du få mindst lige så meget ud af. Og så er det også et rigtig sjovt emne at brainstorme på.
Mhs til råd, så er det blevet vældig populært at pudse sit hus op i hvid maling. Ulempen ved dette er at det kræver velligehold ca. hvert 5 år, hvilket kræver unødvendigt tid, kræfter og penge.
Sørg for at det forbliver et hus i mursten udadtil, så behøver du ikke bekymre dig om facaden de næste 30-40 år.
Sørg for at garagen er forbundet med huset, så når det regner, kan i køre direkte ind i garagen under læ og derfra tilgå huset uden at blive våd.
Vi får stadig højere og højere vandstand og vandspejl, så for at undgå at huset eller kælderen står i vand på et senere tidspunkt, sørg for at i helst bygger på en bakketop og ikke i bunden af en bakke.
Dit tag er det element der holder hele dit hus fra at rådne/slide op, sørg for at bygge skrå tag, da det er den mest effektive måde at aflede vand væk fra huset.
Få så stor tagudhæng på dit hus som muligt, da det vil bekytte dit murværk mod uv stråler, slud, slid og regn, og derved få dit hus til at holde mange årtier længere før bla. fugerne skal skiftes.
Kommunen vil som regel ikke tillade mere end 50cm, men alt efter hvilken kommune du har med at gøre, så kan du godt overtale dem til 100-150cm.
Udover en god isolering, jo mere lufttæt huset er, jo mindre kulde vil trænge ind i huset = billigere varmeregning. Frisk lufttilførsel skal styres af jeres HVAC system. Skulle det ske at udluftningssystemet midlertidigt stopper af en eller anden grund, så kan i altid åbne en smule op for et vindue. Derfor synes jeg i skal prøve at få arkitekten og byggefirmaet til at stile efter en lufttæthed på 0.2 l/spr. m2, når blowdoor testen skal laves. Husk at der skal være et indtag samt udtag i hvert rum, så cirkulationen ikke bliver stoppet pga et lufttæt rum.
[quote quote=69543]Jeg plejer gerne at oplade min om aftenen mens jeg ser tv eller spiser aftensmad. Det kan også lige klares næste morgen når du står op, går i bad og spiser morgenmad. Så er din telefon klar.[/quote]
Måske er du en af de typer som ikke bekymre sig om det, men hvis det har din interesse, så er det oftest meget billigere at oplade imellem kl 11.00 til 17.00 og 23.00-04.00. det er der man oplader, sætter opvaskemaskinen, vasketøjsmaskinen osv over. Jeg kigger altid lige hurtigt på denne graf inden jeg sætter noget til som godt kan vente til når el er billigst.
https://stromligning.dk/live?oldapp
Dette svar blev ændret 1 år siden af knekker.
[quote quote=69549]men alt efter hvilken kommune du har med at gøre, så kan du godt overtale dem til 100-150cm.[/quote]
her mente jeg i forhold til at man godt kan overtale dem til et større tagudhæng uden at de kræver at det bør tælles med som boligareal.
Jeg glemte at nævne at fordi vi får flere og flere kraftige regnskyld, vil jeg også råde dig til at få nogle over-dimensioneret tagrender som kan fange de store mængler vand, så det ikke ender med at løber udover kanten og samle sig rundt om husets sokkel.
Dette svar blev ændret 1 år siden af knekker.
Gode input om regnvand. ?
Hvis der følger skur med, så sørg for, at det er med rigtigt gulv - altså noget støbt med korrekt kapillærbrydende lag osv. Rigtig mange får bygget skur og bare kastet nogle fliser på, men du ender med et røv fugtigt skur, hvor du ikke kan have noget stående. ?
[quote quote=69549]Måske er du en af de typer som ikke bekymre sig om det, men hvis det har din interesse, så er det oftest meget billigere at oplade imellem kl 11.00 til 17.00 og 23.00-04.00. det er der man oplader, sætter opvaskemaskinen, vasketøjsmaskinen osv over[/quote]
Hvis det at oplade din telefon kl 20 vælter dit elbudget, så er der større problemer. Jeg kan følge dig med opvaskemaskine og vaskemaskine og tørretumbler. Men, at oplade en telefon, burde ikke være der noget der vælter et budget.
Køkken: 2 ovne! Det har vi, en kombiovn + varmeskuffe og så en alm. ovn... det er et must!
Ventilation: Sørg for Genvex anlæg.
Kabler/stik: Sørg for gode kabeltræk muligheder, så I kan opgradere kabler løbende i stikkene - vores løber op på loftet og der kan man gå tilgå alle kabler uden de sidder fast.
Ditto med vandrør, vi har vores støbt ind i et yderrør til indmuring, hvor man kan skifte alle rør ud hvis der skulle ske noget.
Vejr: Tænk også især på regnvand, hele vores hus er hævet (også pga. kælder) med naturligt dræn, men også fliser osv. skal pege væk fra huset, for der kommer virkelig smæk på vandet i de kommende årtier.
Sikkerhed: Sørg for at vinduer og døre er af bedste kaliber, det er rart når man går i seng at man ved der ikke pludselig kan stå nogle i ens hus.
Dette svar blev ændret 1 år siden af JesperBlomkaal.
Uh ja! 2 ovne er fantastisk!
Vi har en alm/mikro + alm/fuld damp.
Det er et lovkrav, at vandrør trækkes "rør i rør" så lad os håbe entreprenøren har styr på det ?
Alt efter hårdhedsgraden af vand i jeres område, og evt. fremtidsplaner for og imod af vandværkerne i lokalområdet, for så kunne I overveje blødgøringsanlæg.
[quote quote=69571]Ditto med vandrør, vi har vores støbt ind i et yderrør til indmuring, hvor man kan skifte alle rør ud hvis der skulle ske noget.[/quote]
Kan du ikke forklare præcist hvad i har gjort anderledes, der gør at jeres rør er let skiftelige i forhold til den traditionelle måde at installere dem? Jeg tænkte selv på at have alle rør ført over loftpladerne i kælderloftet, så hvis et rør på et senere tidspunkt skulle begynde at lække, så spottes det hurtigt, så der ikke når at opstå en masse skimmelsvamp over en længere periode inden man opdager lækket. Derudover skal man heller ikke til at brække alt gulv op i hele stueetagen for at skifte rørene ud når det bliver nødvendigt.
Dette svar blev ændret 1 år siden af knekker.
Vi havde selv en lidt uheldig oplevelse med indbygning af vaskemaskine og tørretumbler.
Hullet var godt nok de der 65cm dybt eller hvad standarden nu var, men tilløb og afløb sad i væggen bag ved den ene af maskinerne og stjal således lige 10cm af dybden så vi var nødt til at købe en på ikke-standard mål. Det gjorde så lige udvalget 99% mindre.
Skulle jeg bygge hus, så havde jeg nok overvejet at få 2 opvaskere i køkkenet og 2 ovne.
Men også den del hvor der nævnes eltavle, der ville jeg klart sørge for massere af overkill strøm til alt. Jeg er lidt ramt af at vores gamle køkken kun er lavet med 10amp og når både Ninja Airfryer og vandkoger kører, så slår det næsten sikringen hver gang.
Jeg har vand udenfor men kun et sted, jeg ville helt sikkert få lavet et ekstra udtag ved terrassen.
Alt efter hvor du bor, eller kommer til at bo, ville jeg sikre mig mit hus lå højt på grunden, og sikre mig at der er nok nedløbsrør til at tage alt vand fra taget når det virkelig står ned. Jeg ville nok også kigge på muligheder for ekstra dræn.
Specielt mens vi havde små børn havde jeg godt ville have 2*vaskemaskine men også 2* tørretumbler.
Og ellers af almindelig ting var genveks, netværkskabler til alle rum (og havde nok valgt Cat6a), varme i alle gulve, og ellers har vi faktisk været utroligt glade for det skridsikre gulv i det ene badeværelse, så børnene ikke skvattede mens de var i bad da de var små.
Og hvis du har højt til loftet, så får noget troldtekt eller tilsvarende, min kammerat der byggede for år tilbage havde ikke fået det ind, men tror der gik en måned inden han blev nødt til det.
Lyt endelig til Cancerman omkring schokustik, det var helt klart også på min liste til et nyt hus.
Held og lykke med nybyggeriet.
[quote quote=69609]Og hvis du har højt til loftet, så får noget troldtekt[/quote]
Jeg har altid forbundet troldtek med noget man ser i sportshaller eller festhus ude på en bondegård, jeg synes det er meget simpelt, rodet og uestetisk at kigge på.
Prøv at tjekke billede galleriet i køkken området, og læg mærke til hvor rodet loftet er i forhold til resten af det ellers stilfulde køkken.
https://ejendroem.dk/ejendomme/hyldehaven-104-6800-varde-1230000050/#property-gallery-8
Akustik mæssigt er denne løsning herunder(billede helt til venstre) klart det mest estætiske at se på som en helhed.
https://mediacache.davidsen.as/v-638602347939845239/2f/fc/41d3-73fa-4a5b-a925-c8631d678f14/Knauf_akustiklof%20danoloft.jpg
Dette svar blev ændret 1 år siden af knekker.
