Så skal vi til det igen. Vi skal høre lidt om jeres vaner:
Du står nede på den lokale bæverding og skal have fire bajere til dig og dine venner. Hvad mærke bestiller du?
Rushernes gak #11
Skal jeg gå efter en hurtig. Så bliver det grøn Tuborg, måske classic.
Hvis jeg har lidt mere tid til at undersøge, så bliver det nok en slags specialøl, alt efter hvad de kan tilbyde.
Så skal det helst være på fad, og meget gerne noget andet end Tuborg/Carlsberg.
Foretrækker som regel en stærk porter.
Hvis det bare er nede på den lokale, så fire Tuborg Classic på flaske. Den kan hvad den skal
Guld Tuborg eller Wiibroe hvis de har. Begge på flaske.
Tuborg Classic på flaske. Skal ikke være alt for advanceret på en bæverding :-)
Jeg har i lang tid været til IPA med fuld smadder på bitterheden.
Nu drikker jeg af urandsaglige årsager mest 1644 og Corona med en klassisk lime.
Står jeg på den lokale er der ikke noget der slår en velskænket Albani Odense Fadøl.
Så ville jeg nok bestille 4 Hancock Høker bajer.
Mest fordi jeg synes de er meget værtshus-agtige.
Dem jeg nok ville stå med dernede ville jeg nok bare vælge en Carlsberg til. I flasker selvfølgelig. Hvis det skulle være fancy, så med glas til.
Chancen havde nok været større for vi havde været et mindre bodega agtigt sted, og så havde det nok nærmere været en blanding af forskellige fadøl, alm. Carlsberg, Classic, Grimberger, 1644. Havde det været en engelsk pub, så havde det nok været en Newcastle Brown Ale til mig, og så er der stadig et par stykker der kun drikker Carlsberg, mens andre 100% ville vælge Guinness HVER gang.
Udgangspunktet her er også, som andre nævner, Tuborg Classic, men får jeg øje på enten Ale nr. 16 eller Gulddamer bag disken, kan jeg godt finde på at tage dem i stedet.
Hvis jeg skal gå efter sidste tur (i fredags) så er det nemt nok. En i gruppen er kun til pilsner/classics så ham kunne jeg købe til, men de andre må sku selv op og vælge. Der var 40 fad på hanerner hos Mikkeler & Friends og det er helt umuligt at vide hvad folk vil have. Selv napper jeg enten en kvalitetspils eller noget IPA/NIPA agtigt. Gerne efter et par smagsprøver af hvad der lyder godt.
Jeg kan slet ikke forholde mig til tanken om en 'håndfuld bajere' længere, nu hvor det er så meget lækkert men også meget forskelligt.
Undtagelsen ville være en stegende hed sommerdag, hvor jeg ikke ville være bleg for at nappe pils eller en god tysk hvedeøl (fx Franziskaner Weissbier) til hele bordet.
