Return to Castle Wolfenstein havde også jubilæum

Af Nickell · 26.11.2021 16:35

Det kan jo ikke undgåes; den travle spilsæson giver automatisk en bunke jubilæer, så det er med at udvælge de mest egnede spil til sådan en fejring. Vi har på det sidste vist også kigget mere tilbage end frem på Rushers, men jeg bliver nødt til at påkalde mig jeres opmærksomhed under nostalgiens falmende skærmlys (CRT-skærm, vel at mærke).

Wolfenstein 3D var det første mainstream FPS, men der skete så uendeligt meget udvikling i spilmotorerne, takket være John Carmacks programmeringsevner. Den 19. november 2001 så Return to Castle Wolfenstein dagens lys, kun fem år efter det første Quake, men med id Tech 3 fik vi en helt anden cinematisk oplevelse. Kampagnen var udviklet af Gray Matter (en del af Treyarch), og udviklerne havde tidligere lavet Redneck Rampage og Kingpin, så det var noget af et ansvar at få denne spilarv mellem hænderne.

Nerve Software stod bag multiplayerdelen, som også affødte det meget elskede RtCW: Enemy Territory, som stadig har en fanbase. Men stemningen fra kampagnen er det, som jeg husker bedst. Starten i slottet, katakomberne med zombierne og de læderbeklædte kvindelige specialtropper. Musikken og stemningen i spillet var sublim, og våbnene var fede. Derudover passer nazisme og det okkulte perfekte sammen i spilsammenhæng.

Spillet er selvfølgelig på tilbud i disse dage hos både Steam og GoG.com til 11-12 kroner. Det er jo oplagt at lave lidt Retro Rushers eller måske Månedens spil omkring denne klassiker på et tidspunkt.

Bonusinfo: De første to Wolfenstein-spil var ikke i 3D. De var topdown snigespil, men man tog springet og lavede 3'eren i 3D, hvilket også flere spil så sit snit til efterfølgende, blandt andet Duke Nukem 3D.

Kommentarer

Se debatten i forummet

26/11/2021 kl. 16:35 #1
Det kan jo ikke undgåes; den travle spilsæson giver automatisk en bunke jubilæer, så det er med at udvælge de mest egnede spil til sådan en fejring. V
[Læs hele nyheden her: Return to Castle Wolfenstein havde også jubilæum]
👍 0❤️ 0😂 0😮 0😢 0😠 0
26/11/2021 kl. 16:37 #2
Personligt er jeg vild med Gmans youtube-videoer. Her får RtCW en omgang: https://youtu.be/iSCWhEr7cRM
👍 0❤️ 0😂 0😮 0😢 0😠 0
26/11/2021 kl. 16:47 #3
Ja RtCW er et fantastisk spil! Det var fra guldalderen - der hvor hvert nye spil lignede en million i forhold til forrige års spil. Wolfenstein 3D er selvfølgelig også megafdedt, selvom det var enormt clunky. Men det kan faktisk være en fordel at alt er på 90 grader når man render rundt i noget der minder om en labyrint. Og bosses var jo megafede. Doom slog det dog med flere banelængder hvad angår tech og grafik. Men Wolf3D med nazitemaet kan altså et eller andet. Jeg er helt enig med at det at meje nazier og zombier ned er en god kombi.

Dette svar blev ændret 4 år siden af ElSenator.

👍 0❤️ 0😂 0😮 0😢 0😠 0
26/11/2021 kl. 18:43 #4
Også et helt igennem fantastisk spil.
👍 0❤️ 0😂 0😮 0😢 0😠 0
26/11/2021 kl. 22:56 #5
Man føler sig lidt gammel... Suverænt spil og multi var bare

Dette svar blev ændret 4 år siden af Paybacktime.

👍 0❤️ 0😂 0😮 0😢 0😠 0
I ain't got time to bleed
27/11/2021 kl. 11:43 #6
Jeg har spillet både singleplayer og multiplayer i urimelig lang tid :) Jeg husker nu ikke grafikken som værende særlig god, selv dengang. Men sjovt var det!
👍 0❤️ 0😂 0😮 0😢 0😠 0
27/11/2021 kl. 12:44 #7
[quote quote=30953]Jeg husker nu ikke grafikken som værende særlig god[/quote] Andre sammenlignelige spil fra 2001 er det første Serious Sam, AvP2, Red Faction, Max Payne. Der synes jeg, at teknisk og æstestisk er RtCW foran. :-)
👍 0❤️ 0😂 0😮 0😢 0😠 0
27/11/2021 kl. 14:02 #8
Open Source MP i RtCW er det eneste MP jeg har voldspillet. Det var så fedt. Nu ødelægges alt af enten folk med 1400 timers erfaring eller penge til bots ..
👍 0❤️ 0😂 0😮 0😢 0😠 0
28/11/2021 kl. 15:09 #9
Hent den gratis opdaterede version af Rtcw på steam, det ser rimeligt sprødt ud i 1440p med 16 x aa og 250 fps, mit RX6900xt bliver hele 30 gr. varmt. ;-)
👍 0❤️ 0😂 0😮 0😢 0😠 0
28/11/2021 kl. 18:24 #10
#8 Mener du Mod'en "RealRTCW" eller? Selve spillet på stream synes ikke at være gratis (dog kun $1.5) men jeg kommer i tvivl om hvad du egentligt mener. Måske et link?
👍 0❤️ 0😂 0😮 0😢 0😠 0
28/11/2021 kl. 19:20 #11
Ja, det er RealRTCW Jeg mener, Jeg havde de gamle *.pk3 filer liggende i mit game patches Bib. (ja, Jeg ved det, er et gammelt røvhul) Ud fra dem kunne Jeg patche spillet med hvad der var kommet gennem årerne, og det var nok til at RealRTCW ville installere og køre. Har endnu ikke fået Jubilæums spillet RTCW ET singleplayer til at virke, må se om Jeg stadig har spillet liggende på cd et eller andet sted, har smidt en masse original spil på genbrugen, de unge gider jo ikke det gamle lort :-) Ellers vælter de 9.85 dkk næppe budgettet.
👍 0❤️ 0😂 0😮 0😢 0😠 0
28/11/2021 kl. 19:20 #12
RTCW i multiplayer… Sikke et mesterværk
👍 0❤️ 0😂 0😮 0😢 0😠 0
I funkekasset diser funkestyveren med sin dangenak på olmsk saster, for at fakke a kultes - alt mens han byser sin roï oc knup.
28/11/2021 kl. 19:25 #13
Hvad er der nu galt med en nazi shooter? ;-)
👍 0❤️ 0😂 0😮 0😢 0😠 0
28/11/2021 kl. 19:30 #14
#12 Hvorhenne er der noget galt? Er det NAZI-babes i stram sort påklædning? :-O
👍 0❤️ 0😂 0😮 0😢 0😠 0
My TIE! My nimble coffin! Og det ér KUNS med Collector's CD-ROM 1995! En snarligt uddøende single Player med Logitech Wingman Extreme Digital 3D - der “skal tage sine piller og sætte sig ned bag i bussen”...
28/11/2021 kl. 20:44 #15
Hmmm, jeg tror faktisk Jeg har et mod, der FJERNER tøjet på de læderklædte, blonde, nazi tøser, var det noget? :-D
👍 0❤️ 0😂 0😮 0😢 0😠 0
28/11/2021 kl. 20:45 #16
Det skifter vist også alle de kedelige hitler billeder ud.
👍 0❤️ 0😂 0😮 0😢 0😠 0
28/11/2021 kl. 21:35 #17
RTCW i Multiplayer var fucking awesome :D
👍 0❤️ 0😂 0😮 0😢 0😠 0
29/11/2021 kl. 13:43 #18
#10 Jeg havde RtCW liggende, så det var nemt nok at få det i luften. .pk filerne skulle dog lige kopieres over i Real's Main mappe men så spillede det bare. Nåede kun første bane i går men sikken et glædeligt gensyn! Råt og ægte FPS som jeg dengang forelskede mig i. Skal helt klart det hele igennem igen. Tak for tippet med Real-mod'en.
👍 0❤️ 0😂 0😮 0😢 0😠 0
29/11/2021 kl. 20:36 #19
#17, Du skal abonnere på RealRTCW ET single player i steam, så kan du starte det i RTCW, mener det er under addons.
👍 0❤️ 0😂 0😮 0😢 0😠 0
30/11/2021 kl. 12:54 #20
#18 Det virker fint med bare at kopiere filerne rundt. Så kan man starte selve Mod'en i Stream Library som var det ethvert andet spil. 3 baner igennem nu. Faktisk god solid udfordring når man sætter sværhedsgraden lidt op.
👍 0❤️ 0😂 0😮 0😢 0😠 0
Der opstod en uventet fejl. Genindlæs 🗙

Rejoining the server...

Rejoin failed... trying again in seconds.

Failed to rejoin.
Please retry or reload the page.

The session has been paused by the server.

Failed to resume the session.
Please retry or reload the page.