[quote quote=84576]Men tænk grundigt over det inden du fuldstændig kapper båndene og brænder broerne til din sidste familie.[/quote]
Jeg har rent mentalt allerede gjort det. Jeg forsøger bare at retfærdiggøre og argumentere for, at er blevet snøret lidt til at betale en gæld, jeg ikke var bevidst om jeg havde.
Jeg har cuttet min bror, som var det sidste familie jeg havde tilbage. Min far blev cuttet for mange år siden omkring da jeg mistede min mor, og der er ikke andet tilbage. Min morfar døde i 92 og min mormor røg på plejehjem med demens i 11, og døde en 10 år senere. De sidste 10 år var ikke venlige for hende, og det smertede mere at se hende, end det gav glæde, og jeg gled ligesom langsomt væk fra det liv.
Jeg får mere smerte ud af at holde fast i familie, end jeg får glæde, og så er det bare ikke sjovt mere at skulle være en del af den del mere. Der skal være glæde, lykke og smil. Det er der ikke mere.
Dilemma
#20
Nu ved ingen af os af gode grunde hvordan dialogen var, da du havde behov for penge. Din brors imødekommenhed kunne dog vidne om, at han holder lidt af dig, trods alt - i og med han har gjort det af flere omgange?
Der ligger ikke noget inde bagved, som gør det værd at bevare relationen?
Derudover så medgiver jeg at det er helt absurd at invitere til 50 års fødselsdag midt i en arbejdsdag. Endda med så kort varsel og hidsen sig op, når han finder ud af, at du ikke kan pga. arbejde.
Det er godt nok en syret måde at behandle andre mennesker på. Det synes jeg er helt fair at sige meget entydigt fra over for. Det er helt normalt at folk der har et arbejde ikke bare kan smutte efter forgodtbefindende.
I det lys kan han omvendt godt virke virkelighedsfjern og selvoptaget.
Angående pengene får du det her AI skriv. Du bør nok droppe at handle i affekt og tænke konsekvenserne ordentligt igennem. Du kender trods alt din bror bedst.
Formodning om lån: Hvis der ikke er givet udtryk for, at pengene er en gave, vil domstolene ofte tage udgangspunkt i, at pengeoverførsler af en vis størrelse er ydet som lån med tilbagebetalingspligt.
Bevisbyrde: Hvis modtageren påstår, at pengene var en gave, er det som udgangspunkt modtageren, der skal bevise, at der var tale om en gave.
Pengelån og udeståender mellem private forældes som udgangspunkt efter 3 år i henhold til forældelsesloven.
Fristen afbrydes eller nulstilles, hvis låntager skriftligt anerkender gælden (f.eks. i en SMS) eller begynder at afdrage.
[quote quote=84579]Jeg får mere smerte ud af at holde fast i familie, end jeg får glæde, og så er det bare ikke sjovt mere at skulle være en del af den del mere. Der skal være glæde, lykke og smil. Det er der ikke mere.[/quote]
I så fald, så ville jeg få den gæld ud af verden og lukke døren til ham helt.
Som #21 skriver, så er fødselsdagsinvitationen helt ude i skoven - eller rettere hans reaktion på, at du ikke kan komme er.
[quote quote=84580]Der ligger ikke noget inde bagved, som gør det værd at bevare relationen?[/quote]
Nej, desværre ikke mere. Den dør er lukket. Det kan lyde hårdt, men som jeg beskrev tidligere. Når det giver smerte i mig, at skulle holde fast i en relation, er den relation ikke sund for mig mere. Det lærte jeg med min far og jeg har måtte cutte en ven på den konto også, og der er jeg måske nok lidt hård, men jeg vil ikke påføre mig selv smerte.
Jeg tvivler så også stærkt på han vælger at tage det i retten. Jeg kan håbe og tro på han er lige som mig, og bare cutter den gæld. For det er hvad jeg gør.
Jeg cutter gælden og cutter relationen. Jeg kan mærke, at hvis jeg have den afbetaling liggende over hovedet på mig, de næste hvertfald 40 måneder, så skal jeg tænke på der er en relation og kommunikation i den periode, og det vil jeg ikke. Jeg vil hellere cutte det her og nu, og så komme videre med mit liv.
[quote quote=84584]I så fald, så ville jeg få den gæld ud af verden og lukke døren til ham helt.[/quote]
I og med jeg ikke bare kan smide den gældspost i ét hug, vælger jeg at sige jeg ikke betaler den retur. Det lyder måske voldsomt og meget egoistisk, men der er aldrig angivet på noget tidspunkt, at det var et lån. Det blev betegnet som en håndsrækning, og det må jeg så tage det for at være.
Hvis du har taget stilling. Så kan du jo også bare ignorere ham, hvor mange gange har han rykket dig for dem?
Han lyder til en der godt kunne glemme det
[quote quote=84593]Så kan du jo også bare ignorere ham, hvor mange gange har han rykket dig for dem?[/quote]
Han skrev i forbindelse med jeg sagde jeg ikke kunne komme til hans fødselsdag. Så her i foråret. Han har ikke tidligere nævnt noget om det gennem alle årene.
[postquote quote=84594]
Hvis det er eneste gang så ville jeg bare lade den ligge. Lyder til han måske blev lidt butthurt
#25
Jeg mener det ikke nedladende, jeg skal bare lige forstå:
Du skriver her om noget "gæld" din bror nævnte i foråret, umiddelbart som en reaktion på, at du ikke kunne acceptere hans impulsive invitation?
Hvis ja - og han ikke har nævnt det siden - så er der vel ikke nogen udfordring? Har du overhovedet brug for at gøre noget andet end at ignorere ham og lade ham være? Det ville da være underligt at sende ham en besked nu om noget han skrev tilbage i foråret :)
[postquote quote=84596]
Jeg kan godt forstå det kan være lidt knudret.
Men.
Han skriver i slutningen af marts om at han flyder 50 i maj, det vidste jeg godt. Han inviterer så til fødselsdag en fredag kl 12, hvor jeg må sige jeg ikke kan. Det bliver han lidt knotten over, men jeg hører ikke mere.
Omkring hans fødselsdag i maj, to dage før eller sådan noget, skriver han så igen, og er fortørnet over jeg ikke ville forsøge at tage fri for ham, når nu jeg er hans bror.
¨Med lidt fremmen og tilbage, nævner han lige pludselig, at han synes jeg skal betale de penge retur, som han angiveligt har lånt mig gennem årene, og han har regnet sig frem til ca 21 tusind, ved at kigge sms'er og bankoverførelser. Han har gjort sit forarbejde må man sige.
Jeg svarer at det vil jeg da lige tænke over, for jeg synes ikke vi har snakket om at det var et lån før, og at det skulle betales retur igen.
Jeg ved godt jeg har haft nogle hårde år, også fordi den branche jeg nu er i, ikke er den allerbedste betalte, men det er nu engang der jeg kunne komme ind, og have et fast arbejde.
Jeg har så været arbejdsløs noget tid, og fandt så et godt arbejde, hvor jeg, for branchen, har en god løn. Jeg kan leve mit liv, betale af på min gæld til banken. Men, hvis jeg betale 500 kr mere om måneden til ham, så erkender jeg min gæld, som jeg ikke mener er en gæld. Og jeg vil komme til at sidde lidt hårdere i det, de næste 40 måneder ca. Det er 3½ år jeg låser mig selv.
Ja, det ville være nemmest bare at låne de penge i banken, og så få ham ud af verden, men det kan jeg så ikke.
Samtidig er der lidt. Det bliver ikke nævnt der er tale om en gæld, før lige nu, hvor han er fortørnet, og åbenbart skal spille med musklerne.
Jeg ER faktisk der, efter at have tænkt over det, og brugt jer, hvor jeg siger "Rend og hop. Du har ikke snakket noget om, at der er tale om en gæld, før nu her hvor jeg ikke kunne komme til din fødselsdag. Det virker som om du skal spille storebroder, og lay down the law. Ved du hvad, det går du ikke lov til. Hop i havnen. Du ser ikke en bøjet fem-øre, og vi ses aldrig igen"
Bare på en pæn måde selvfølfgelige :)
Uanset hvordan du vælger at håndtere din bror, så skylder du ham jo ikke automatisk penge bare fordi han gennem årene har overført noget til dig. Der skal have været en aftale om, at det var lån og skulle betales tilbage.
Ud fra det du skriver lyder det mere som hjælp.
Hvis der aldrig er blevet sagt noget om tilbagebetaling, så kan han ikke uden videre mange år senere beslutte at det hele pludselig var lån.
Og når overførslerne går helt tilbage til omkring 2005, så er der også noget med forældelse. Som jeg husker det fra den smule jura jeg har haft, så er udgangspunktet tre år hvis der ikke er aftalt en tilbagebetalingsdato, ikke er lavet et gældsbrev, og du heller ikke skriftligt har erkendt både gælden og beløbet.
Hvis aftalen var at du skulle betale tilbage når du fik arbejde, så begynder fristen først der. Og hvis du skriftligt har erkendt et bestemt beløb, så er det som udgangspunkt ti år.
Men det vigtigste her er egentlig at der først skal have været en aftale om et lån. Ellers er der ikke nogen gæld at forælde.
Jeg ville derfor ikke begynde at betale xxx kr om måneden, og heller ikke omtale det som min gæld. Heller ikke som anonym bruger på et “tilfældigt” forum. Bed ham i stedet forklare præcis hvornår I aftalte at pengene skulle betales tilbage, og hvad han har af dokumentation for det.
Kan du ikke bare fortælle ham du ikke ser det som et lån, da det aldrig har været nævnt. Men hvis han står og mangler 21.000 vil du gerne hjælpe ham økonimisk, nu han hjalp dig dengang? Så er du jo ikke låst, men kan stadig gøre ham den tjeneste, han har gjort dig. Og så holde det rent forretnings/karmamæssigt selvom du ikke vil have noget med ham at gøre personligt.
Er folk seriøse? Selvfølglige er det et lån, hvordan kan det overhovedet være en diskussion? ved mindre der er blevet sagt at det IKKE var et lån, er der selvfølgelig en forventning om det bliver betalt tilbage. Hvis i låner [indsæt tilfældigt værktøj/gadget/andet], så har i vel også altid en foventning om at personen kommer tilbage med det, ved mindre i ordret har sagt at de må få det.
Ærligt så lyder du sku utroligt usympatisk #0 - det er meget tydeligt at uanset hvad der bliver sagt, så har du allerede besluttet dig for at du ikke vil betale penge tilbage - og at du bare prøver at retfærdigtgøre det overfor dig selv.
Sku utroligt usselt ikke at ville betale en pengene tilbage - til en person, der har lånt dig penge da du allermest havde brug for det. Udover det, har du så overvejet at person faktisk også kunne ha brug for dem? du kender tydeligtvis på ingen måde personen, så du har reelt ingen ide om hvad der sker i hans liv
[postquote quote=84603]
Nej, jeg kender ikke hvad der sker i hans liv. Jeg kender ikke min bror, men jeg ved nok til at vide, at han ikke har brug for lige pludselig at skulle hente 21.000 hjem over 42 måneder. Han sidder fint i det, og har ikke brug for at skulle hente de her penge hjem.
Du kan måske godt mene jeg bare mangler en måde at retfærdiggøre det. Både ja og nej. Jeg var i tvivl, det er jeg ikke længere.
Min bror kom selv til mig i sin tid, og spurgte om han skulle spæde til i en periode hvor det har været hårdt for mig, og hvor han selv sad fint i det. På intet tidspunkt har der været snak om, at de skulle tilbagebetales.
[quote quote=84605]Lad nu vær at[/quote]
Jeg kender knapt nok mine forældres økonomi - og jeg ser dem trodsalt ret ofte, og er ret tæt med dem. #0 har ikke haft kontakt med sin bror de sidste 3 år, og har tydeligtvis ikke været særlig tæt med ham før det - at de har samme DNA gør ikke han automatisk kender ham. Han kunne ha oparbejdet sig en kæmpe gambling gæld, eller ha brug for dem af en million andre grunde.
[postquote quote=84606]
Du ved absolut intet om ham, og om han evt. har brug for pengene - så lad vær at antag alt muligt, for du er på ingen måde en del af hans liv eller ved noget om det -
I sidste ende er det også totalt lige meget om han faktisk har brug for pengene eller ej, for det er HANS penge.
Han hjalp dig da du virkeligt havde brug for det, og ikke bare [b]en[/b] gang - men flere gange over mange år. Når han kommer og beder om sine penge tilbage, så må du sku mande dig op - og få afbetalt de penge.
Skulle der ha været lavet en klar aftale (eller i det mindste en enighed om det var et lån eller ej) om pengene dengang? Det er der ingen tvivl om. Men får man stukket noget i hånden af en ven/familie, så er den eneste rigtige tolkning at det er noget der skal afleveres tilbage - ved mindre andet er aftalt - uanset om det er penge/gadget/andet.
At du vil ikke gider relationen, og vil være fanget i den i 40 måneder - er simpelthen den dårligeste undskyldning i mands minde. Forhelvede mand, tag dig dog sammen - og opfør dig som en ordenligt menneske. Han har hjulpet dig da du havde brug for det, få betalt dem tilbage over hvor lang tid det nu tager - bare du får dem betalt tilbage.
Vis du vil være et svin, så vær det - og lev i den realitet - men lad vær at prøv at retfærdiggøre det på alle mulige underlige måde, det er der sku ingen grund til.
[postquote quote=84609]
Det kan jo også være svært for en udefrakommende at bedømme hvad der sker i #0's liv. Som jeg kan læse mig frem til, er der allerede noget med at faderen har været dum. Måske den familie bare ikke er gode til at være familie. Det ved vi jo ikke.
Men så igen, jeg hader mennesker :)