Right. Jeg har et moralsk dilemma.
Til at starte med. Jeg skal sige, jeg snakker ikke med min far mere. Der har været en del omsorgssvigt fra både hans side og min mors side mod både mig og min bror i vores opvækst, som gør både min bror og jeg har det meget svært i dag. Det er som sådan sagen irrelevant, men jeg synes det skulle med.
Til sagen:
Det skal siges. Det er ikke alle aspekter jeg er 100% sikker på, og der kan være nogle punkter, som er lidt diffuse for mig, nok fordi jeg ikke helt forstå det her med uskiftet og skiftet bo
I 1995 køber min far og min mor et sommerhus, som grundet nogle lempelige regler, de får lov at bo i hele året, og da min far så bliver pensionist fra Hæren som 60 årig mener jeg, kan han bo der ekstra lovligt.
Nå, men. Min mor dør så i 2005 af kræft, skriver min bror og jeg under på at min far må bo i uskiftet bo, for det gjorde vi bare. Det var nemmere end at huset skulle sælges og arven splittes på daværende tidspunkt.
Der sker så det, at min far bliver gift igen i 2009, mener jeg. Huset bliver så solgt i 2021 og min far beholder alle pengene væk og klatter dem væk og de har lige nu en samlet gæld på lidt over 100.000 uden nogle aktiver. De bor til leje, har ingen bil. Hun arbejder, men er thailænder, så når hun går på pension, rejser hun hjem. Dør han inden den dag, rejser hun hjem, da hun ikke har råd til at bo i Danmark på den lille pension hun har.
Her kommer så det moralske dilemma. Fordi min far ikke har skiftet boet da han bliver gift, som det er skrevet der skal ske:
[qoute]
Finder du kærligheden på ny, kan du ikke indgå et nyt ægteskab. Ønsker du på et senere tidspunkt at indgå i et nyt ægteskab, skal du derfor skifte det uskiftede bo. Det betyder i praksis, at du tager den fælles formue, der eksisterer på tidspunktet for skiftet, og fordeler den efter reglerne i arveloven eller testamentet, hvis I har oprettet et.
[/qoute]
Har han så teknisk set begået bedrageri eller hvordan?
Men. Skal vi, min bror og jeg, gøre noget ved det? Er det ikke nok han ikke snakker med sin familie fordi han er dum?
Jeg er utrolig splittet, jeg ved ikke lige nu og her hvad jeg skal gøre og jeg kan mærke det er noget fylder utroligt meget.
Skal ret være ret? Eller er jeg der, hvor jeg siger: "Prøv og hør. Din far er 81. Lad ham leve de sidste par år i fred" Også fordi jeg føler mig presset af min bror, som gerne vil gøre noget, men som ikke vil gøre noget, hvis jeg ikke er med, tror jeg. Og hvis min bror gør noget, uden mig, bliver jeg hevet med ind i hele sagen, uforvarende.
Spørgsmål, skyd løs?
Moralsk Dilemma
Spild af tid, lad det ligge og få fred i sjælen.
#0
Du virker afklaret, som i at du har slået hånden af ham og det er hans straf for din opvækst.
Jeg er tilbøjelig til at være enig.
Derudover kommer I næppe udenom advokater, og det koster. Læg dertil at manden ingen aktiver har.
Forklar din bror, at man ikke kan plukke en skaldet. Og jeres mor er her ikke længere, så et nobelt korstog for retfærdighed, er det her nok ikke den bedste sag for.
Særligt fordi I ikke har reageret i 13 år efter I blev bekendt med at han er blevet gift igen. Det ville hans advokat nok kalde passivitet, hvis det kom til et erstatningsspørgsmål.
Jeg havde nok brugt min tid og energi på noget andet, men jeg kan godt sætte mig ind i at det er sindssygt svært og en træls situation at sidde i. Jeg håber I finder en løsning som I begge kan være tilfreds med.
Jeg håber, at din bror lytter til dig. Du må forklare ham ret tydeligt, at du har brug for at lukke det kapitel.
Teknisk har du og din bror ret. Det er ikke lovligt. Da min mor blev gift. Fik vi en andel. Men som mange har været inde på, så er det spild af tid og penge. Hvis I ved der ikke, er flere penge at komme efter, så giver det ingen mening. Du virker også afklaret med det hele, hvilket din bror også burde være. Især hvis ingen af jer vil havde noget med jeres far at gøre.
Jeg har ikke haft kontakt med min far i en del år efterhånden. Jeg har kendt min kone i 8 år, og hverken hende eller vores børn på 2,5 og 4,5 har mødt ham. Det er en beslutning, jeg er fint tilfreds med, og jeg ville personligt sige "fuck ham" og lade det være, hvis jeg stod i den situation. Brug dit krudt på noget andet, og overtal din bror til det samme.
Jeg ville aldrig nogensinde gå efter penge som ens forældre har knoklet for, medmindre de er døde og borte.
Hvordan han klatter det hele væk har intet med dig at gøre - fuck det.
#10: Som min bror beskriver det. Vores far har fået en stak penge til rådighed, som skulle have været til os børn, da han gifter sig igen. Om ikke andet, så skulle der været gået en del af pengene til os, ved salget af huset. Det er ikke sket.
Jeg er faktisk temmelig meget splittet, fordi på den ene side. Lad det være, kom videre, lad ham dø i fred, og lad hans kone rejse hjem til Thailand.
På den anden side. Ret skal være ret, og når han ikke har indberettet til skifteretten at han er blevet gift igen, så boet kunne skiftes, så skal han bøde for det. Hvis der var noget at komme efter af aktiver, men det er der ikke.
Jeg ved sgu ikke hvad jeg skal gøre
Der er ikke noget så klamt og ulækkert som penge. Glem alt om det. Arv og splid er ikke noget du skal bruge tid på.
Men det er underligt at din far har kunne gifte dig uden at skifteretten har været inde over, måske har han også lavet dokument falsk?
Glem det og nyd dit eget liv.
#14: Jeg kender endnu ikke proceduren for hvad hvem skal gøre i forhold til et nyt ægteskab i denne her situation. Er det dem der bliver gift der skal sende noget til skifteretten eller er det der hvor han er blevet gift, i denne her situation rådhuset.
Så ja, dokumentfalsk kan også være inde over.
Og jeg er med på hvad du mener. Arv er noget lort. Vi havde en kæmpe ballade da min mormor døde. Det gider jeg ikke rode med igen
@Kenkari
Det er muligt at der, ifølge loven, skulle være gået nogle penge jeres vej da han giftede sig igen.
Men hvis vi nu lige ser bort fra lovgivningen. Så er det penge som din far og mor har oparbejdet gennem deres tid på arbejdsmarkedet. I min optik er det helt ok at han beholder de penge og bruger dem på hvad han nu har lyst til (medmindre han er ved at blive scammet for de penge der nu er/var).
Og hvis han havde lyst til at bruge dem alle sammen på noget (som du synes er at klatte dem væk) så fred være med det. Det er jo penge som han selv har etableret (sammen med din mor).
Lad det fare og lad din far bruge "sine" penge som han har lyst.
FOKUS?
#17 Så det handler ikke om penge men om du/i skal anmelde/stikke jeres far, fordi han muligvis har brudt loven?, Hvad mener du med ret skal være ret?
Altså hvis det her går ud på om i skal anmelde ham for noget så lad dog manden være altså, hvad i alverden skulle nogen dog få ud af at anmelde en gammel mand?
Jeg håber jeg totalt misforstår det her for det lyder godt nok binde galt, jeg kunne forstå hvis det er fordi nogen var butthurt over at de var blevet "snydt" for penge de havde ret til, så smålig kan jeg sagtens se mennesker være, men alt andet end det kan jeg slet ikke se nogen mening med.
