[postquote quote=15255]
"positiv lidenskab"...? Det er eddersparkeme en forsimplet og komplet unuanceret måde at beskrive utroskab...? hvad hvis vi sætter din beskrivelse på spidsen og antager, at den utro part går ud og voldtager en? Er det så også "positiv lidenskab"?
Jeres holdning til utroskab?
[postquote quote=15255]
Når du anskuer hvad der er positivt og negativt, så bør du huske på at tage udgangspunkt i offeret begge steder. At kalde det positiv lidenskab er meget muligt - hvis du tager udgangspunkt i "gerningsmandens" følelser, dog svarer det til at at påstå at folk som overfuser og er aggressive, blot "øver sig i at sige fra", hvilket jo som sådan er positivt set igennem gerningsmandens briller. Tænker du også at partneren som er blevet udsat for svigt ift. utroskab takserer det som værende positiv lidenskab? Uanset har jeg svært ved at se noget som helst positivt i det.
Jeg har ikke talt om fængselsstraf, så det er noget som du selv finder på. Jeg taler om at jeg godt kunne se ideen ved at utroskab i et ægteskab kunne medfører potentiel bødestraf.
Jeg er enig i at dette så også ville medføre falske anklager, dog er det mig indtryk at dette allerede figurerer stort set andre steder i lovgivningen, hvor den slags er muligt. Her er løsningen vel ikke at fjerne lovgivningen, blot fordi nogle misbruger disse.
Jeg er med på at der findes åbne forhold osv, hvilket jeg ikke mener at man bør blande sig i. Det som jeg taler om her, er når den ene part bevidst bedrager den anden part, samt påfører denne de skader som dette efterfølgende medfører.
[quote quote=15258]“positiv lidenskab”…? Det er eddersparkeme en forsimplet og komplet unuanceret måde at beskrive utroskab…? hvad hvis vi sætter din beskrivelse på spidsen og antager, at den utro part går ud og voldtager en? Er det så også “positiv lidenskab”?[/quote]
Nu foregår utroskab for det meste imellem 2 parter som har givet samtykke til at have sex sammen i smug, så at forsøge at sammenligne 2 folk som begge vil hinanden med voldtægt, er som at samligne pære med æbler.
[quote quote=15269]Når du anskuer hvad der er positivt og negativt, så bør du huske på at tage udgangspunkt i offeret begge steder.[/quote]
Som nævnt tidligere er mit indtryk at i de fleste tilfælde er majoriteten af folk som vælger at være utro, ikke nødvendigvis onde mennesker, jeg tror ofte utroskab starter ud fra at der er noget i forholdet på hjemmefronten som ikke fungere, og som kongkim eksempelvis forklare, så prøvede han at snakke med kæresten omkring problemer, men intet forandrede sig, så er det bare naturens gang der går, når derefter bliver fristet til at søge sine behov ude fra.
Det kan også være at konen har gjort alt i sin magt til at forsøge at indrette sig efter manden og alligevel søger han kvinder ude fra. Men som udefrakomne, så kender vi ikke detaljerne til hvorfor personen vælger at være sin partner utro, derfor giver det ikke mening at blande sig i det.
Dette svar blev ændret 5 år siden af knekker.
Jeg har selv været "offer" for utroskab, det var jævnt ubehageligt.
Vores forhold var ikke perfekt op til at hun knaldede ved siden af, så der har da været en forklaring hvorfor det endte den vej, men jeg havde da fortrukket hvis hun havde taget en snak om at der skulle ske noget med væres forhold, så vi kunne have undgået en del smerte.
Hun valgte så også at lyve om at det var slut i et år hvor jeg ihærdigt kæmpede for at gøre tingene bedre mens hun bare løg og løg og løg. Jeg tror jeg ville have svært ved at give en utro partner en chance igen nogensinde.
#20
“positiv lidenskab”…? Det er eddersparkeme en forsimplet og komplet unuanceret måde at beskrive utroskab…? hvad hvis vi sætter din beskrivelse på spidsen og antager, at den utro part går ud og voldtager en? Er det så også “positiv lidenskab”?Du sætter ikke noget på spidsen - du ved jo godt hvad han mener. Så enten er det her ualmindelig dumt eller utrolig uhæderligt. @ZyDocs - Det er jo helt vanvittig langt ude at ville kriminalisere hvad samtyggende liderlige voksne mennesker gør sammen. Det lugter en smule af Sahira eller gammelkristelig morallovgivning - og uanset hvad er det totalitært som bare satan at ville involvere staten i hvad der foregår i soveværelset mellem voksne myndige mennesker. Du sammenligner kartofler med aluminum i forsøget på at ligestille det at være offer for en forbrydelse / overgreb, med det at have sårede følelser og føle sig svigtet i et parforhold. Du udvasker betydnignen af begrebet offer.
[postquote quote=15272]
Jeg anfægter jo ikke at handlingen sex er forkert. Det er omstændighederne, hvortil det lyder som om at vi ikke er enige omkring anskuelsen af, om der rent faktisk er et offer eller ej. Med offer mener jeg den uvidene part, som står tilbage og bliver bedraget og får sit liv ødelagt for en kortere eller længere periode.
Måden hvorpå du tolker hvad jeg skriver, svarer til hvis du tolker "cykeltyveri bør straffes" som "det bør være forbudt at være cyklist". Jeg ved ikke hvordan jeg kan gøre det mere tydeligt ift. hvad jeg mener, men som skrevet så mener jeg på ingen måde at det er forkert at folk boller med dem de har lyst til, så længe alle parter er enige om at det er cool, dog ændrer omstændighederne sig markant, hvis der er indgået et ægteskab - en kontrakt.
Jeg mener ikke at jeg sammenligner kartofler og aluminium, dog tror jeg ikke at du forstår hvad jeg mener. Det er ikke det samme. Hvis du er uenig i præmissen om at der er et offer i ægteskaber hvor den ene part vælger at mislige de aftalte spilleregler, på trods af at dette medfører konsekvenser for den sårede part, så formoder jeg ikke at vi når til enighed.
Det er i øvrigt muligt at det lugter at sharia, gammelkristelig morallovgivning osv, dog mener jeg ikke at det i sig selv gør det til et ringe forslag. Jeg taler jo ikke om at der skal hugges hænder af, brændes folk, osv. Jeg taler omkring økonomisk kompensation, som går nogenlunde hånd i hånd med lovgivningen som potentielt set er blevet udnyttet via et ægteskab.
Jeg har en god ven som fandt sammen med kvinde. De blev gift og købte et hus. Efter ganske kort tid - under et år - finder kvinden sammen med en kollega, hvorefter den står på utroskab, løgn, bortforklaringer osv. indtil de bliver skilt. i perioden forsøger min ven gentagene gange at opfordre til parterapi osv, hvor han famler i blinde, indtil brikkerne ift. hendes svigt stille og roligt kommer på plads og de bliver skilt. Han har en højere uddannelse end hende og tjener derfor mere. Eftersom de er blevet gift ender hun derfor med at få halvdelen, hvilket i praksis betyder at han - økonomisk set - har finansieret en stor det af den pose penge hun får med sig ud af ægteskabet. Kvinden ender med at købe min ven ud af huset, hvor hendes nye kollega så flytter ind. Som jeg ser det, har min ven i dette tilfælde været et offer - både følelsesmæssig, økonomisk og ift. tiden som er brugt på dette. Min ven er mærket af denne episode og jeg tvivler på at det hele bare er fint og glemt inden for den nærmeste årrække.
Når ægteskabet - kontrakten - dikterer hvordan økonomien bør deles ved lov, så kvinden i dette tilfælde slæber af med økonomi som hun ikke har fortjent, så har jeg svært ved at se hvad der er urimeligt i, hvis hun kunne blive pålagt at skulle betale erstatning for den ulempe hun har efterladt min ven i.
Fuuurck hvor er det vildt at nogen argumenterer for at give bøde eller det der er værre for utroskab :-O
Men for at komme dem lidt i møde, så synes jeg det ville være fint, hvis det var muligt for to mennesker at skrive kontrakt på, at hvis den ene havde været den anden utro, så kostede det måske 100.000 kr. i bøde til den modsatte part.
Så er man ligesom fri til at skrive under eller lade være og lave de aftaler man har lyst til. Og jeg er ret ligeglad med hvad andre voksne mennesker laver af aftaler og kontrakter med hinanden :-)
Jeg finder det stærkt umoralsk og forstår ingen undskyldninger for at udføre utroskab.
På en måde kan det vel godt anses som at udføre psykisk vold imod den partner man er utro imod.
#25 - Hvad skal jeg med dine personlige anekdoter? Jeg ved godt hvor ødelæggende utroskab kan være. Jeg lever ikke i et Vacuum. Jeg har set massere af utroskab og dets efterfølger op gennem mit liv - min kone er dybt mærket af at hendes søns far var hende utro. Det ændrer dog ikke en tøddel på at vi ikke skal til at gå inde og regulere hvem der har retten til at bolle med hvem og under hvilke forudsætninger, eller på anden måde blande os som samfund i menneskers parforhold - gifte som ugife.
Det står hvem som helst, mand og kvinde, gift som ugift, frit for at bolle med hvem de vil - det er op til deres egen samvittighed. Det skal vi ikke gå ind og lave regler for. Sådanne regler har vi haft, og det var alt andet end kønt.
Jeg væmmes iøvrigt ved begrebet ægteskabskontrakt - det er en varegørelse af menneskelige sociale relationer.
[postquote quote=15277]
Grunden til at jeg skriver beretningen om min vens situation, var for at have en case som synliggøres problematikken i praksis. Lidt i stil med det du selv gør umiddelbart efter, hvilket egentlig blot understreger min pointe om at jeg mene at der er ofre, når folk vælger at være deres partner utro.
Jeg er dybt uenig med din holdning til at ægteskabet ikke er det papir værd som det er skrevet ned på, og at alle blot skal bolle rundt som de lyster.
Ift. at væmmes, så væmmes jeg over de mennesker som sætter egne lyster over ægteskabet og frem for at tage ansvar og få det afsluttet anvender løgn og bedrag overfor dem som stoler på dem.
Med det sagt tror jeg ikke at nogle af os ændrer holdning til dette.
Dette svar blev ændret 5 år siden af zyDocx.
#29 - Jeg benægter ikke at man kan bruge begrebet ofre til at beskrive dem, jeg anfægter dit forsøg på at merge spektrummet begrebet dækker over for på den måde at slette al iboende mening i begrebet og sidestille ofre for utroskab med ofre for alskens kriminalitet. For det var hvad du i effekt gjorde ved at referere på de eksempler du trak op af hatten.
Der er massere af værdi i ægteskab ifht. lovgivning, der er alt det der gør at du har rettigheder ifbm. din partners død, etc. Men der er ikke noget i ægteskabet der definerer hvem du må bolle med - eller om din partner har krav på at bolle med dig for den sags skyld.... Den slags var der i gamle dage, og det skabte mere ulykke end gavn. Og at staten igen skulle til at regulere i den slags er rendyrket - Sahira, det er et indgreb på den kropslige og mellemmenneskelige autonomi og et højrereaktionært angreb på vores samfund.
"Staten ud af vores trusser, det er vores kusser" som Sexarbejder aktivisterne ynder at sige.
[postquote quote=15282]
Jeg mener ikke at jeg skriver at handlingerne er ens, samt af skaden hos ofrene er ens. Jeg hentyder til at - jeg mener - at ofrene i begge sammenhænge bliver uretfærdigt behandlet. Men det er helt korrekt, at nogle ofre i de tænkte eksempler i denne sammenhæng bliver udsat for handlinger som er kriminelle, hvor andet "blot" er - efter min mening - moralsk forkasteligt, men ikke kriminelt. Jeg ser "offer" som en variabel størrelse. Jeg er uenig i din mening vedr. at jeg forsøger at mudre begrebet til og slette dets mening. Hvis du har et bedre ord, så byd endelig ind. det kunne fx. være "forurettede"?
Jeg tænker dog at det er ret relevant hvordan de gifte parter forholder sig til et eventuelt ægteskabsløfte i traditionel forstand, med at ære hinanden, medgang og modgang, til døden os skiller osv. Hvis eneste formål er at sikre hinanden i tilfælde af dødsfald og man ellers ønsker at være 2 frie folk som synes at det kunne være sjovt med en habit og en hvid kjole, uden regulære genside forpligtelser, så lyder et borgerligt ægteskab - gerne med særeje - da som vejen frem.
[postquote quote=15274]
Såå .. du vil altså genopfinde ægteskabet?
[quote quote=15305]Såå .. du vil altså genopfinde ægteskabet?[/quote]
Nej, det vil jeg ikke. For det et netop ikke strafbart at være utro som det er nu. Men hvis nogen ønsker frivilligt at indgå i yderligere straffe for f.eks. utroskab, så synes jeg de skal have frihed til det i en kontrakt til udvidelse af deres ægteskab, uden at vi andre skal tvinges til det også.
Vanvittigt folk sidder og taler om straffe for utroskab. Jøsses!
#33 jeg tror, at hvis man føler sig nødsaget til at indgå sådan en aftale, så har man nok i forvejen seriøse tillidsproblemer.
Jeg holder stadig på den simple løsning: Lad være med at være utro. Man kan prøve at forklæde det som "uheld" og andet, men i sidste ende er det et valg der bliver taget. Hvis ens forhold er lort og man "har brug for" et andet forhold, så tag dog konsekvensen og afsflut det første.
Jeg forudser at denne tråd kulminere i et borgerforslag om at utroskab skal gøres strafbart lol