Anskaffe kat - tanker, tips og tricks?

15/07/2021 kl. 11:20 #1
Rushers! Fruen og jeg har igennem noget tid snakket om at anskaffe en kat. Vi er begge opvokset med kat, og nu hvor vi selv har fået afkom (2 år, er glad for katte), så snakker vi oftere og oftere om en kat. Hvis man kan lide dem, så er katte hyggeligt selskab (hvis velopdragne), relativt selvkørende og, imo, en god måde for børn at lære at omgås dyr. Særligt effektivt til at finde ud af hvornår, at dyr IKKE vil omgås :) Vi har 120 m2 hus beliggende på en ret normal forstadsgrund, aka ca 700 m2, i en ret normal forstad. Vi har ikke planer om, at det 100% skal være en indekat. Den får en kattelem. Vi kan ved selvsyn konstatere, at der er andre kattefamilier i området. Jeg tænker ikke, at jeg er eneste rusher, som går eller har gået med katte-tanker... Hvad endte du/I med? Der tilbydes fra tid til anden killinger på den lokale facebook, men er det bob-bob, hvis moren/søskende bor i nærheden? Anyway, lad mig høre forslag og gode råd!
👍 0❤️ 0😂 0😮 0😢 0😠 0
15/07/2021 kl. 12:00 #2
#0 - Hvis det er en killing i får fat på fra nogen som ligger inde med killinger, så inspicer lige om dens røvhul ser ordentligt ud, for det er rimelig nedern for jer hvis den har (eller er på vej til at få) en prolaps eller hvad det hedder - og dens tarme begynder at komme ud. Det er slet ikke ualmindeligt hos katte og hvis man nu får en killing ind og knytter sig til den, så er det pænt nedern at skulle have den aflivet.
👍 0❤️ 0😂 0😮 0😢 0😠 0
I funkekasset diser funkestyveren med sin dangenak på olmsk saster, for at fakke a kultes - alt mens han byser sin roï oc knup.
15/07/2021 kl. 12:02 #3
Jeg tror ikke du skal bekymre dig om katten "flytter ind" hos en nabo lidt nede ad vejen. men sørg for øre-mærke og evt halsbånd med kontaktinfo, så burde det gå. Jeg vil ikke anbefale det bliver en indekat, hvis det var i tankerne. Kattebakken stinker, kattehår OVER DET HELE.. det er simplethen så ækelt. Min kæreste har en indekat i hendes lejlighed og jeg kan ikke lide at være der - pga kattelugt og hår. Heldigvis er soveværelsesdøren heletiden lukket - så der er da 1 safe-haven. Anyways, en kat er en glimrende idé, hvis i har tid til at opdrage den og sørger for at børnene er med på det koster noget arbejde (fx at gi den vand - det burde en 2 årig snildt kunne klare)
👍 0❤️ 0😂 0😮 0😢 0😠 0
15/07/2021 kl. 12:37 #4
hunde stinker også og lægger NOGET mer hår over alt.
👍 0❤️ 0😂 0😮 0😢 0😠 0
15/07/2021 kl. 13:00 #5
#1 - jeg var slet ikke klat over det med prolaps, det har jeg i tankerne, tak! #2 - 100% indekat har vi aldrig tænkt. Mad og drikke indenfor, men så ellers en kattelem, så resten kan ske udenfor. Hvor den må opholde sig indenfor er vi ikke nået til - men sove hos os eller ungen var ikke min første tanke, men man er vel blevet blødere med årene, sååå… :) Chipning og neutralisering vil vi helt klart sørge for. Jeg kan forstå, at det svinger fra husejer til husejer om besøgende katte er en glæde eller ej, men igen, vi ville ikke være de eneste med kat, som går udenfor.
👍 0❤️ 0😂 0😮 0😢 0😠 0
15/07/2021 kl. 13:38 #6
Sørg for at få killingerne et sted fra hvor børn har håndteret dem. Og ikke en tilfældig gårdejer hvis omstrejfende semivildkat har killinger i laden. Vi fik det tip da vi selv overvejede at få en kat og har 2 børn på 5 og 8 år. Fik killing fra et sted hvor børn havde nusset om dem og slæbt rundt på dem de første 12 uger af deres liv. Jeg tror det har meget at skulle have sagt for vi har en kat nu, der elsker vores børn og os også for den sags skyld. De kan slæbe den rundt og ligge med den på sofaen og den er simpelthen den største kælepotte der kommer når man kalder. Den er næææsten en hund men kan passe sig selv så man ikke er afhængig af, at skulle hjem om aftenen f.eks. Skal siges, jeg er faktisk vokset op med hund og er 100 % hundemenneske og skal også have en hund en dag. Men det var godt nok en øjenåbner og se hvor tæt knyttet katte faktisk er til deres familie. Har altid set dem som et alt for selvstændigt dyr der bare kommer for at få mad.
👍 0❤️ 0😂 0😮 0😢 0😠 0
15/07/2021 kl. 15:31 #7
#5 - medmindre der lige kommer et killing til overs i den lokale fb-gruppe, så tror jeg, at vi må se mod et kattehjem/internat. Jeg tænker ikke, at killingerne har rendt rundt omkring børn i deres første uger?
👍 0❤️ 0😂 0😮 0😢 0😠 0
15/07/2021 kl. 15:46 #8
#0 Jeg har kun ét forslag/råd: Få en hund i stedet. I'm a dog person :P Ej det er fair nok at I gerne vil have en kat, men den eneste erfaring jeg har med katte, er dem jeg fanger og kører hen til min lokale dyrlæge, som så tager sig af dem, alt efter om de er chippet, eller er vildkatte. Jeg ved ikke hvorfor, men nogen mennesker har en tendens til at efterlade deres katte når de flytter, hvorefter de så bliver områdets problem at døje med. Så hvis I skulle blive trætte af den, så please afleverer den på et internat i stedet, så den kan komme hen til nogen som gerne vil have den. Det samme gælder for kattekillinger. Jeg har før på gåture fundet papkasser med kattekillinger i, som er smidt et eller andet sted. Et menneske der kan få sig selv til det, er ret syg i bøtten efter min mening. Vildkatte er noget forbandet lort at have rendende, særligt når man har fjerkræ. De overfalder gerne en kylling/høne og skambider den før de slår den ihjel, fordi de "leger" med den. (Jeg er meget træt af vildkatte, hvis du ikke har regnet det ud)
👍 0❤️ 0😂 0😮 0😢 0😠 0
15/07/2021 kl. 15:47 #9
#5 +1 Vi havde en kat som vi fik fra en lade da jeg var knægt. Ondskabsfuldt bæst!
👍 0❤️ 0😂 0😮 0😢 0😠 0
15/07/2021 kl. 16:14 #10
Jeg fik min bedste ven, Torben, sidste sommer. Han var blevet opfostret i en stor familie med børn de første 3 måneder af sit liv. Han var fra starten af enormt kælen, social, venlig, fjollet og livlig og det er han, her over et år senere, stadigvæk! :) Jeg tager mig også meget tid til ham og det har givet pote (høhø). Nu vi snakker om det, så har jeg faktisk lært ham både at sidde og give pote. Det gør han hver gang, han får en godbid. Vildt kært. Jeg er meget overrasket over, hvor meget en kat rent faktisk kan lære. Han har hjulpet mig igennem en rigtigt svær periode af mit liv med depression og angst. Hans tilstedeværelse har vitterligt været ren medicin for mig. Bedste beslutning, jeg nogensinde har taget. Og lige for at adressere deres lugt: Torbens kattebakke står ude på mit toilet i min lejlighed og jeg bruger sådan noget naturligt kattegrus lavet af træ. Der lugter overhovedet ikke i lejligheden. Mine gæster lugter heller aldrig noget. Og det er altså ikke fordi, Torben ikke kan finde ud af at lægge en ordentlig dej, der voldstinker...! :D Så umiddelbart intet problem. Jeg er dog enig i, at der er hår overalt. Jeg løser det dog med fnugruller og en særlig striglehandske, der er højst effektiv. Held og lykke. Giv katten bunker af kærlighed og du vil absolut ikke komme til at fortryde, at I anskaffede jer den.

Dette svar blev ændret 5 år siden af Jacques.

👍 0❤️ 0😂 0😮 0😢 0😠 0
Bye with a warmly hugs
15/07/2021 kl. 17:19 #11
Ifølge Mark- og vejfredsloven skal du holde en kat på egen grund, så jeg vil foreslå at i enten bygger en voliere eller træner katten til at blive "luftet" i en sele som 2 af vores naboer gør. Man kan også få sådan nogle "rulle" dimser man kan montere på hegn så når katten prøver at hoppe over hegnet så kan den ikke få hold i toppen af hegnet og "falder" så ned i haven igen. Vi har selv haft katte der også kom og gik som de ville, skulle vi have kat igen ville det blive en kat der ikke forlod grunden, vi har prøvet at miste en kat der så dukkede op 11 år senere fordi en ældre dame (det gik rygterne ihvertfald på) havde taget den ind og så besluttede sig for at beholde den selvom den var øremærket og havde halsbånd sidst vi så den. Vi gik ud fra den var blevet kørt ned eller taget af ræven. Så det var lidt en overraskelse at blive ringet op af et internat og få at vide vi skulle komme og hente vores kat... Fordele ved en ren udekat: De bruger ikke kattebakken nær lige så meget, man kan have døre og vinduer stående åbne i sommervarmen uden at skulle have en netdør sat i, den kan rende ind i folks huse og den kan fange mus/rotter hvis man har dem i skuret/garagen/laden. Ulemper ved en udekat: Naboer kan blive sure hvis katten render og skider i deres bede eller sandkasser, man bekymrer sig hvis katten ikke er kommet hjem til aften som den plejer, folk kan finde på at fodre den hvilket kan resultere i en kat med dårlig mave (vi har lige haft et surt opstød på facebook fra en gut der ikke ville have folk fodrede hans kat netop pga. dette men katten skulle jo have lov til at gøre som den ville), den kan spise ting fra affald = samme problem, der er folk der kan finde på at lægge gift ud til rotter og katte, folk kan finde på at tage din kat indenfor og have den boende der, den kan komme op og slås med andre katte især hvis den er ude om natten (larmer ad h til) og sikkert andre ting, der har også været folk der har set sig sure på katte i området hvor de bor og indfanget kattene og kørt dem langt væk så de ikke kunne finde hjem. Hvis i beslutter jer for at have den som udekat, så køb gerne et par ekstra halsbånd og have liggende i reserve, et halsbånd til kat skal kunne løsrive sig så katten ikke bliver kvalt på vej gennem eller over et hegn, og det resulterer så gerne i at den kommer hjem uden halsbåndet en gang imellem. Mht. kattelem så er det også en ide at overveje om i skal have en af dem med magnet/elektronisk lås så det kun er jeres kat der kan komme ind/ud, vi havde uden til at starte med og efter at have jaget 4 fremmede katte ud hvoraf 2 af dem mente de skulle strinte indenfor så blev der skiftet kattelem. Dengang var det med en lille magnet på halsbåndet, men mener du kan få nogen idag hvor den kan aflæse microchippen i katten. Kattebakken er der sådan set frit valg på, vil anbefale at købe en med en dør/låge så når katten graver lidt så ryger der ikke for meget ud over kanten, en lille "dørmåtte" foran kattebakken med riller i hjælper også på at det ikke lander ud over det hele. Kattegrus er det vigtigt at få noget der klumper godt og holder lidt på lugten også, dog uden at være parfumeret da det ikke hjælper og kan give allergiske reaktioner, vi brugte Vitacraft Compact Ultra Classic og var rigtig godt tilfredse med det. Et godt kradsetræ er også en god ide, så går det ikke lige så meget ud over møblerne, og hvis man køber et af de høje der kan spændes mod loftet så har katten også lidt at klatre i og et sted at kunne være i fred hvis den synes den skal have en pause fra børn f.eks. Væn katten til at blive børstet og måske endda at få et bad i ny og næ fra den er lille, så slipper i for at skulle slås med katten og få masser af sår på armene når katten stritter imod selvom den er smurt ind i et eller andet snask.
👍 0❤️ 0😂 0😮 0😢 0😠 0
15/07/2021 kl. 17:19 #12
Hvad er folks navnekonventioner mht katte? Vi har Gulkat, Gråkat, Sortkat, Blegkat, Mini Monster, Bette gulkat, Mia, Missemor og Hr. Pil... Jeg fik en hunkat af nogen og hun var gravid - viste det sig, derefter var jeg ikke lige hurtig nok til at få hende snørret sammen, så befokningen steg. Tilgengæld har jeg ikke noget rotteproblem længere.
👍 0❤️ 0😂 0😮 0😢 0😠 0
I funkekasset diser funkestyveren med sin dangenak på olmsk saster, for at fakke a kultes - alt mens han byser sin roï oc knup.
15/07/2021 kl. 17:39 #13
#10 Vi har gennem tiden haft Luna, Pjevs, Speedy, Basse, Pjuske, Leo og Lucifer
👍 0❤️ 0😂 0😮 0😢 0😠 0
15/07/2021 kl. 17:45 #14
#11 - Vi havde en hund der hed Pjevs i gamle dage, dens mor hed Pjok :)
👍 0❤️ 0😂 0😮 0😢 0😠 0
I funkekasset diser funkestyveren med sin dangenak på olmsk saster, for at fakke a kultes - alt mens han byser sin roï oc knup.
15/07/2021 kl. 17:54 #15
#11 Det er også gode navne! :D Pjuske var en Maine Coon (lidt lille iforhold til hvor store de ellers bliver) og Lucifer var måske enten Maine Coon eller Norsk skovkat. Vores hunde har heddet Simba, en hvid Golden Retriever og så hedder vores Welsh Corgi Cardigan Valde, når han skal skældes ud for sjov for at gejle ham lidt op så hedder han "ValdeMAR!"
👍 0❤️ 0😂 0😮 0😢 0😠 0
15/07/2021 kl. 18:39 #16
Som 100 procent crazy catlord vil klart anbefale at adoptere fra Dyreværnet. Så er alt også ordnet med vacciner, neutralisering, chipning osv. Og få også en forsikring på krabaten. Det kan betale sig i længden. Ellers har der allerede været mange gode råd i tråden allerede.

Dette svar blev ændret 5 år siden af kasperkaal.

👍 0❤️ 0😂 0😮 0😢 0😠 0
15/07/2021 kl. 19:15 #17
#14 Hvorfor en forsikring?
👍 0❤️ 0😂 0😮 0😢 0😠 0
My TIE! My nimble coffin! Og det ér KUNS med Collector's CD-ROM 1995! En snarligt uddøende single Player med Logitech Wingman Extreme Digital 3D - der “skal tage sine piller og sætte sig ned bag i bussen”...
15/07/2021 kl. 19:24 #18
#15: Hvis det er en indekat er det måske 100 procent nødvendigt, men udekatte vil uundgåeligt ende med at skulle til dyrlægen med et eller andet, og det bliver hurtigt dyrt, hvis man ikke har en forsikring.
👍 0❤️ 0😂 0😮 0😢 0😠 0
15/07/2021 kl. 19:35 #19
#15 - min første tanke var forsikring til dyrlægebehandling? #10 - jo, ja. Der er selvfølgelig mark- og vejfredsloven... Lufte kat i sele kommer med 99% sikkerhed ikke til at ske. En af "fordelene" ved kat fremfor fx hund er netop, at den er mere selvstændig. Så næsten hellere undvære. Jeg er vokset op med katte, der havde fri adgang til udenfor, men stadig spiste, sov og hang ud indenfor. Så jeg har oplevet min omgang af kat kørt ned af lastbil, kat løbet væk og fundet igen (dog inden 11 år) og kat kørt halen af (men overlevet). I min verden er det en del af risikoen ved at have kat. Jeg vil i hvert fald have svært ved at have en kat, som skal luftes eller kun kan bevæge sig i et voliere (som vel er noget fuglenets-agtigt, som den kan lukkes ud i?) Kattelem bliver helt klart med en form for adgangskontrol. Vi har allerede en kat fra nabolaget, som forsøger at markere dets territorie hos os, så den kunne nok sagtens finde på at rende indenfor og fx spise, hvis den kunne slippe afsted med det. Er der faktisk nogen, som har oplevet klager fra naboer over fritgående katte? Jeg er nok bare præget af min opvækst, men kendte og ukendte katte på besøg er ikke et større problem i min optik...

Dette svar blev ændret 5 år siden af Steadi.

👍 0❤️ 0😂 0😮 0😢 0😠 0
15/07/2021 kl. 19:54 #20
[postquote quote=20674] Ah! Nu er jeg med! Beklager er fra landet - noget med; katte dør og så er dét jow det. #17 +1 Du ved/kender jo det hele mht. kattebæst :-)

Dette svar blev ændret 5 år siden af StultusX2.

👍 0❤️ 0😂 0😮 0😢 0😠 0
My TIE! My nimble coffin! Og det ér KUNS med Collector's CD-ROM 1995! En snarligt uddøende single Player med Logitech Wingman Extreme Digital 3D - der “skal tage sine piller og sætte sig ned bag i bussen”...
Der opstod en uventet fejl. Genindlæs 🗙

Rejoining the server...

Rejoin failed... trying again in seconds.

Failed to rejoin.
Please retry or reload the page.

The session has been paused by the server.

Failed to resume the session.
Please retry or reload the page.