Jeg er aabenbart Rig (FB post)

Opvokset som barn af enemor saa har jeg aldrig rigtige haft dyre vaner. jeg tror det meste luksus udgift jeg har er at gaa ud og spise og nok ikke paa fancy resturanter men mere paa den lokale kina biks/junkfood sted og i durest fald lavklasse resturanter. jeg sad idag og kiggede lidt paa den amerikanske indkomst per hus og fandt ud af jeg alene ligge i top 38% af hus indkomster og med konen indregnet saa ligger vi begge I top 16%. Det virker lidt besynderligt paa mig fordi jeg lever ikke andeleders and jeg gjorde fra knap 10 aars tid siden hvor min loenindkomst var 1/4 af hvad jeg laver nu. f.eks saa har jeg lige opgradere min AMD ryzen 1700x til 5700x fordi jeg kunne genbruge bundkort og ram og uden den ny cpu blev "alt for dyrt" kobete nye blaeser og gik med artic cooling p14 som jo netop er i den billige ende af maerke blaeser men stadigvaek temmelig goe. cpu koeler blev en thermalright igan valgt pga at den var temmeligg od til en pris af kun 31 dollars (sat ned fra 35) Den eneste rgitgie dyre luxus jeg kan set vi har gjort er at vi koebet konen bil sidste aar kontant (lexus Esport 350 fra 2022). men den var brugt og penge kom fra erstatning fra at hun blev kort ind i af en truck. og storset det eneste jeg har taenk over at nu kan jeg bruge flere penge er at jeg nok tager et par kilo sort lakrids tilbage til usa naar jeg besoege DK naeste gang. I en anden DR post blev der sputg ind til penge paa paa steam spil og min belove er lidt over 400 dollar og det er min foerste og eneste steam konto. Det virker bare lidt underlig at have fire penge men ikke noget reelt luksus behov for det Ingen dyb point med min post. ville bare dele lidt ud af en aabenbaring jeg havde

Der er ikke noget galt i at spise på nogle fancy restauranter en gang i mellem, når du nu har pengene og hvis du godt kan lide god mad.

Vi lever også på samme måde som for 10 år siden. Dog er der kommet 2 børn til, men vi bruger heller ikke alt hvad vi får ind på kontoen. Vores nabo, derimod, kører ny tesla hvert år, kæmpe renoveringer af huset, store tv, er ikke bleg for at vise det. Vi vil skyde på at deres inkomst er noget nær samme som vores, måske lidt mere, men de har så 6 børn. Så spørgsmålet min kone stiller ind i mellen er, hvordan kan de have råd til det, når vi ikke har. Min kone er tal og ordblind, så penge er lidt svært at forklare hende. Men vores indkomst er sat efter tæring efter næring. Så vi bruger ikke alt, men sparer op, i mursten. Når jeg forklarere hende at vi måske lever lidt sparsomt ind i mellem, men at vi har knap 1,5 mil i friværdi i stedet for, det kan hun ikke forstå. Men reelt set kunne vi godt hæve hele vores friværdi og så købe 4 stk tesla, det tvivler jeg på naboen kan, med hans forbrug. Men det er jo smag og behag, jeg lider ikke afsavn, vi har hvad vi skal bruge, og jeg sover godt om natten. Vi har begge altid haft et lav indkomst job, og derved sat forbug derefter. Jeg har dog fået et mere velbetalt job for et par år siden (33k pr. mnd) og min kone ligger vel på 22k pr. mdr. Så tanken om at man er "millionær" er meget meget fjern for mig. Men jeg tror da vi har det lige så godt som mange andre, selv om jeg betragter os som ganske almindelige.

#2: Jeg kan sagtens følge dig. Jeg er vokset op med at min far var i hæren og min mor ikke arbejdede så tit, så vi har altid levet på en måde, hvor vi ikke fik nyt så tit, kørte smadrede biler, ikke tog på charterferier eller spiste ude. Men, vi havde det godt. Og den filosofi har jeg lidt taget med mig i mit liv. Jeg har altid arbejdet som ufaglært, men har oparbejdet mine evner gennem årene, og kunne her til februar endelig lande et godt betalt arbejde, som ufaglært, og jeg kan endelig tillade mig at sige "hør, de her sko er nu 3 år gamle, de kan godt blive skiftet, selvom der er flere kilometer i dem" og lign. Jeg har aldirg haft den vilde gæld, fordi jeg ikke kunne betale det af, uden at smadre min økonomi, så jeg har altid boet til leje, og min far betalte indskuddet sidste gang. Nu har banken lige sagt ja til at jeg kan låne til indskud, renovering af den gamle lejlighed, flytning og diverse til mig, fordi jeg har en sund økonomi, og nu kan jeg endelig komme ned i en lejlighed der passer meget bedre til mig og min økonomi. Alene fordi man arbejder hårdt, gør sit bedste og ofrer sig lidt. Og det betaler sig i det lange løb. Jeg er ikke rig, men jeg føler mig heller ikke fattig mere. Og det tror jeg er en kæmpe vigtig følelse, uanset hvor meget du tjener. Så længe du har råderum, og ikke sidder 5 dage før lønnen går ind, og skal vende hver fem-øre og måske ikke spise noget de sidste par dage, men have overskud hver måned.

Man kan godt værne om sine penge og ikke altid købe det bedste bare fordi man har pengene til det. Nogen bruger alt hvad de tjener og køber kun det bedste de har råd til og syntes det er fedt. Andre ser værdi i at købe det der er bedst til prisen / behovet. Der er også mange der overhovedet ikke sparer op til dårlige tider eller alderdom. Man må jo selv om hvordan man lever, bare man selv syntes det giver mening ? Mine børn syntes jeg skal købe ny bil, men jeg er fint tilfreds med min snart 9 år gamle bil der er billig i drift og som opfylder mine behov fint.

Jeg sad forleden og tænkte på, hvad jeg ville gøre anderledes hvis jeg spillede Eurojackpot og vandt de 760 millioner. Efter lidt betænkningstid kom jeg frem til, at jeg ville købe Everspace 2 for 373,- med det samme, i stedet for at vente nogle år til det kom på et 75% eller lignende tilbud. :D

#5: Jeg sad faktisk og snakkede med mine kollegaer om det her med at vinde så meget i lotto. Den generelle enighed var, at så ville de holde op med at arbejhde. Det ville jeg ikke. Jeg ville måske gå på deltid, men jeg ville aldrig holde op helt. Jeg har gået sygemeldt i 4½ år. Jeg ved hvor kedeligt det er, ikke at have noget at stå op til, og ens hobby er ikke det samme. Så var der denne her vittighed. "I wouldn't tell anyone, but there would be signs" som i, de fleste ville måske købe en Mustang fra '69 og en kæmpe kasse de kan flashe til deres venner. Bilen, ja måske. Men, jeg ville aldrig vide hvad jeg skulle med en kæmpe kasse på 1000 kvm med 17 værelser. Jeg ville måske finde en ejerforening et sted, købe de tre lejligjeder der lå øverst i opgang og så slå dem sammen. Noget simpelt, men alligevel håndgribeligt. Og så måske hyre noget hushjælp så man ikke skal tænke på det. Men, jeg tror det kommer an på baggrunden man kommer fra.

Jeg ville købe en vandmølle, sætte den istand og installere et vandrevent hammerværk og smedje… og derefter ville jeg opkøbe al jord i 1-2 km radius og beplante i fredskov… Resten ved jeg ikke hvad jeg skulle bruge til. Sikre mine efterkommere ifht de kriser og den usikkerhed der hober sig op. Bruge noget på solidaritetsarbejde, osv osv

Altså det er lækkert at kunne holde sig til de ting man kender. Hvis jeg ser tilbage, så er jeg lidt den samme som jeg altid har været. Jeg har aldrig haft et lån, udover realkredit lån. Jeg prøver at bruge mine penge klogt.

Sjovt, jeg kan også se at vi ligger i top 13% af husstandsindkomster - men alligevel kan jeg ikke se hvordan vi skulle kunne få råd til et stort hus (i vores område) uden vi skulle sætte os vildt hårdt. Tjener pænt til alm ting ikke er noget problem, men for lidt til at leve luksuslivet :)

Som Jim Carry så klogt sagde: "I think everybody should get rich and famous and do everything they ever dreamed of so they can see that it's not the answer." Når man har sine basale behov dækket i form af f.eks. mad, transport, tag over hovedet og nok plads til evt kone samt børn med, så bliver man ikke gladere af at køre rundt i en Farrari eller i køb af alt muligt man egentlig ikke behøver. For efter et par timer/dage/uger så falder dopaninen tilbage til det normale, hvor man er lige så glad/trist som før man skaffede sig disse ting. Jeg vil dog sige at man føler sig meget mere afslappet og bedre tilpas, når man ved at man har sparet nok op til hårdere tider, samt vide at man f.eks. kunne købe hvilken som helst bil man ville, HVIS man altså ville. Det fjerner en mental længsel hvor man føler at man er begrænset. Men helt essentielt, kommer glæde inde fra, det er lige fra at have et job man nyder at stå op til. Det er også enormt vigtig hvilken type mennesker man omgiver sig med. Hvis du f.eks har en kran af en kone der hjemme som ikke bestiller andet end at brokke sig og koste rundt med en, så suger det hurtigt livsglæden ud af manden. Samme gælder sig for venner der enten har en positiv eller negativ inflydelse på dig. Mhs til at hvis man vandt i lotto og så kvitte jobbet, så er det værd at huske på at det er meget vigtig at man holder hjernen igang med en eller andet form for beskæftigelse. Hjernen er ligesom en muskel, den skal stimuleres, ellers går den til og man øger chancerne for tidligere død.

Well said, knekker. Bortset fra at jeg er ret sikker på at jeg faktisk ville blive lidt gladere (når jeg kørte til/Fra arbejde) hvis det var i en Ferrari fremfor den aldrende dieselhakker ude på P-pladsen. Jeg leasede på et tidspunkt en rask traver af en bil, hvilket faktisk løftede mit humør hver gang jeg skulle køre et sted hen..... Men jeg forstår pointen :-)

#11 Hehehe, fair nok. Lykke for mig personligt er det at have penge nok til at have friheden til at gøre hvad der passer mig, f.eks hvis jeg trænger til en pause fra arbejdsmarkedet, for at evt at fokusere på familien der hjemme, så er der råd til at holde en pause. Derfor har jeg aldrig forstået folk der forgælder sig op til begge øre, for at kunne blive boligejer, vel vidende at de nu er en arbejdsslave i det kapitaliske system de næste 20-30 år fremover, med konstant frygt for at miste sit job, for at være i stand til at kunne betale den næste månedlig termin på lånet, og enhver pause fra jobbet er uden for diskussion. Og hvad hvis der sker en skilsmisse? Super nedern situation at sætte sig selv i.

#12 jeg tror for de fleste, er et realkreditlån eneste mulighed for at købe bolig. Men du har ret i at man nok skal være lidt realistisk i forhold til at man ikke kommer til at sidde for hårdt i det. I det lange løb er køb af bolig nok en af de bedste investeringer man kan foretage sig. Hvorimod ved leje af bolig forsvinder pengene ud i et hul.

Jeg kender godt til argumentet at det at bo til leje er spild af penge, men hvad ender du egentlig med at betale tilbage til banken efter du har lånt f.eks 2 mill? Det kan jo hurtigt blive til det dobbelte. Nej, så hellere bo til leje, og så udskyde bolig købet med 10 år, for derefter at kunne købe huset kontant. Så har man også penge sparet op undervejs, der kan bruges af under vanskelige tider og uforusete regninger, og man slipper for at skulle stå med hatten i hånden, når man vil låne af banken, som så udnytter situationen til at snuse rundt i alle dine personlige informationer, ej glemme alle de trælse krav de efterfølgende stiller uden garanti for at de overhovedet vil give dig lånet, alt imens der står en sælger der får tilbud fra andre interesserede købere. Vi er blevet alt for vandt med at skulle låne til en bolig som blot har resulteret i priser der har eksploderet, og det skyldes at adgangen til lån er alt for let (udbud vs efterspørgsel). Hvis man ikke kunne låne, ville priserne på boliger være langt lavere og til langt mere overkommelig priser.

Jeg ved bare, at jeg lige nu betaler det samme på mit lån, som da jeg boede til leje. Dog ved jeg hvad jeg skal betale fremover, og dette bliver relativt mindre pga inflation over tid. Med leje vil dette stige over tid, og om 10 år vil boligpriserne tilsvarende være steget pga inflation. Historisk set er boliginvestering en virkelig god forretning. Jeg ved ikke hvad du mener med at vi er blevet vante til at låne for at købe bolig. Sådan har det vel været "altid".

[postquote quote=66671] Jeg er sådan set delvist enig, problemet for mange mennesker er bare at de ikke kan vente 10 år med at købe bolig. Ofte hvis du skal leje en bolig i samme størrelse eller noget i den retning, så kommer du alligevel af med 10-15-20k per mnd. Lejemarkedet er også bindegalt med mindre man er så heldig at få fra en almnyttig boligforening. Personligt så jeg dog MEGET gerne af afdragsfrie lån og generelt "usunde" lån blev afskaffet helt så boligpriserne faldt ned i et mere naturligt leje. Alm villa i mit område koster FRA 8 mil og der er altså ikke noget specielt ved det. Hvem fanden har råd til at betale 8-12 mil for et hus uden at enten tjene max godt eller sidde vildt stramt i det?

[quote quote=66680]Lejemarkedet er også bindegalt med mindre man er så heldig at få fra en almnyttig boligforening.[/quote] Jeg er delvist enig. Jeg bor til leje privat lige nu, og der betaler jeg 5700 + a conto for 28 kvm. DET ER ALT FOR MEGET!!! Men, jeg får i øjeblikket tilbudt ting fra mit pensionsselskab, hvor jeg f.eks. lige i dag var ude og kigge på noget på 61 kvm til 5800 + a conto. Det er meget bedre i min verden. Jeg ville gerne have noget billigt, det vil vi jo alle. Men, jeg vil helst ikke gå på kompromis med hvor og hvad jeg bor i. Jeg bor i københavn, og hvis vi snakker almen nyttige boliger, så ender man tit med steder som Tingbjerg, Mjølnerparken og deslige, og der føler jeg mig ikke tryg nok til at være til stede, plus boligerne gerne er noget værre lort

[postquote quote=66671] Problemet er jo bare at de 2 millioner du vil købe huset for kontant jo sikkert efter xx år også er steget, så tager det igen længere tid at få sparet sammen til. Så er det muligt at husejere betaler for at låne pengene til huset, der er dog lidt fradrag i form af renterne. Men for du kan spare op til det, skal du stadig bo et sted, det koster jo også penge. Ved at købe et hus og have resten af lånet i realkredit, så betaler du stadig "leje" i form af lånet. Men efter at have betalt af, bliver lånet jo mindre, alm. inflation betyder at der kommer mere i lønningsposen, og at huset på den måde er blevet billigere. Og tænker også at hvis du har haft planer om at købe i dyrere områder, så er den løsning komplet umulig. Kigger du udvikling - https://www.boliga.dk/boligpriser så kostede et hus ca. 6k pr kvm i 2000, kontra ca. 16k/kvm nu. Så der skal noget af en opsparing til for at følge med til det. #16 siger 8-12m i det område han bor, så er selv 0,5% årlig stigning måske 50k oven i husprisen pr år, som skal spares op oveni den øvrige pris. I det hele taget, DAMN.. det er altså mange mange penge for en bolig.. Jeg gad godt vide hvad de folk der bor der har af job for at kunne hive penge nok hjem til at have råd til det.

[quote quote=66690]Problemet er jo bare at de 2 millioner du vil købe huset for kontant jo sikkert efter xx år også er steget, så tager det igen længere tid at få sparet sammen til.[/quote] Og den strategi gik fint for mig. I stedet for at købe huset tidligere til 3/4 dele af købsprisen, ved at tage et betragteligt lån som jeg skulle betale det dobbelte tilbage af, valgte jeg i stedet at udskyde købet nogle år, ved selv at spare op og købe huset til 4/4 af prisen. Alt dette gjorde jeg alene. Har man en partner med en ok indkomst, kunne købet have fundet sted endnu hurtigere. Danmark er et af de mest forgældede lande i verden, og så længe folk er så villig til at låne op til begge øre, ja så er det da klart at huspriserne kun bliver ved med at skyde op af. Blot se hvor stille huspriserne er blevet efter at indlånsrenten er steget til 3.6%. Kun fordi det endeligt er blevet for dyrt at låne til hus. "Man må yde før man kan nyde" Det ordsprog og mentalitet, virker desværre til at være en by i rusland for mange dansker. [quote quote=66690]Og tænker også at hvis du har haft planer om at købe i dyrere områder, så er den løsning komplet umulig.[/quote] Igen mit eget eksempel, mit hus er lokaliseret i et attraktiv grønt forstadsområde der betragtes som et rigmandskvarter, 1000m2 grundstyk for enden af en stille blind vej med 5 minutter cykling via skolesti til folkeskolen, 153m2 70'erne hus som trænger til en gennemrenovering. Hvis du tror at århus eller københavn er det eneste sted man burde bo, hvor sådan et hus ville koste 7-8 millioner, så er man nok ikke den skarpeste kniv i skuffen, og man burde måske udvide sin horisont en smule.