[postquote quote=66671]
I det mindste regn lidt på det inden du bare slynger ting ud - jeg ved godt det det ikke virker til at være din stil, men stadig ;). Det kan på INGEN måde betale sig at leje kontra eje, ved mindre du vil leje et eller andet faldefærdigt lort i midten sveriges ødemark, med en negativ husleje.
Eksempel på en Ejerbolig (50m^2) i mit nærområde er:
lån: 1125206,-- DKK
tilbage betalt: 1873000,-- DKK
måndeligt omkostning ~ 2077,-- DKK (over 30 år)
Leje/måned for samme bolig 6000,-- DKK
En hurtig hovedregning siger at du på 10 år betaler ~ 720000,-- DKK i husleje
mens dine omkostninger til banklån er 249240,-- DKK
Derudover, så går priserne på boliger nærmest også kun opad gående - så de 10 år du vil bruge på at spare sammen, er chancen for du skal spare langt mere op til at købe samme bolig, forholdsvis stor.
Danmark er et af de mest forgældede lande i verden, og så længe folk er så villig til at låne op til begge øre, ja så er det da klart at huspriserne kun bliver ved med at skyde op af. Blot se hvor stille huspriserne er blevet efter at indlånsrenten er steget til 3.6%. Kun fordi det endeligt er blevet for dyrt at låne til hus.
Jeg helt enig i at dette er et kæmpe problem, men det er blevet så meget værre af afdragsfrie lån er blevet en ting. Folk låner jo helt op til ørene ... Det BURDE være sådan at man kun kan få fornuftige lån så folk ikke går totalt på spanden hvis renten stiger eller man mister sit arbejde i en periode.
Max 80% belåning og væk med afdragsfriheden (som dog i teorien kan bevares for lån på under 25-50% af boligværdien?)
#18 du skriver "I det hele taget, DAMN.. det er altså mange mange penge for en bolig.. Jeg gad godt vide hvad de folk der bor der har af job for at kunne hive penge nok hjem til at have råd til det."
Jeg tænker, at i langt de fleste tilfælde så har folk købt boligen, eller en anden bolig på et godt tidspunkt hvorefter den er steget voldsomt i værdi. Jeg havde en ven i 90'eren som købte en 3v på Frb til 820.000 og solgte nogle år efter til 2.500.000 - den slags penge er skattefrie på nær de 5 års boligskat han betalte (småpenge). Med det salg, kom har jo lysår foran mig (og andre).
Der er rigtigt mange som har sådan en historie. Der er også mange (som mig selv) som stort set intet har 'vundet' over selv 17 år, fordi jeg ikke ramte en attraktiv bolig i attraktivt område. Jeg bor billigt, men intet vinder over de massive prisstigninger som nogle render ind i.
Dermed er der enorm forskel på boligejeres økonomi, hvor meget af det er pga tilfældigheder i markedet - og ikke særligt meget har med folks indtægt at gøre (relativt).
#17 - Det er vildt nok, jeg betaler 1200,- mindre end dig. Jeg har 100+ kvm mere beboelse, udhuse og 5 hektar jord. Stuehuset er næsten 200år gammelt, slidt og bærer præg af at have haft en historie. Men det er ikke decideret faldefærdigt og jeg syes forholdne er bedre og mindre gustne end rigtig mange lejligheder inde i byen jeg har været i.
#21 ja det er det reelle problem. I mine posts har jeg kun haft fastforrentede realkredit lån i tankerne, men det er klart at der er mange "giftige" lån derude, som man ikke bør røre.
[postquote quote=66701]
Jeps, har også kammerater der har lign. historier fra København og Aarhus. Jeg har som dig også boet pænt lang tid i mit hus uden at opleve en ret stor stigning. Jeg har desværre ikke en lign. historie, om end det nok havde været nemmere at få det næste hus hvis der lige stod x millioner skattefrie kroner efter en hus/lejlighedssalg.
#19 Hatten af for dig, at det kunne lykkedes med at købe det kontant. Nu kender jeg ikke prisen, men det er flot lige meget hvad. Jeg har aldrig selv været i en situation hvor jeg lige kunne fremtryllet et par millioner af kroner til et huskøb. Selv ved 10k til side i måneden er det jo stadig 200 mdr eller knap 17 år der skal spares op.
Og så ikke for at være Rasmus modsat, men hvis du virkelig vil kigge på om gæld er godt eller skidt, så kræver det jo nok at du kigger på hvad du prøver at opnå. For hvis du kan lave større afkast på din gæld ved at sætte det i andre aktiver, så ville der jo nok være nogen der mente at gæld var godt. For hvis du laver en egenkapitalsforretning hvor du regner gælden ind i, og afkastet er større end du giver for gælden, så er mere gæld, lige med større afkast, hvorfor det kunne give god mening at have gælden.
Ikke at jeg er der, jeg er til gengæld et sted i livet hvor de senere år ikke har været ret nemme hverken økonomisk eller på anden vis, så jeg er en af dem der har afdragsfrihed og nej, det er da ikke en god forretning, men en nødvendighed hvis familien skal fodres og de skal have tøj når de gror ud af det gamle. Og ja, jeg kunne også godt ændre på situationen ved at bruge flere timer på arbejdet, men jeg har valgt at prioritere familien og være hjemme mens børnene stadig gider en og ikke flytter hjemmefra, så kan gælden altid betales af senere. Det er ikke fordi vi er på fornemme ferier, kører i stor bil, vi vender stadig hver en krone, for der er ikke mange af dem.
"huslejen" hvis man kan kalde realkredit og ejendomsskat det, koster ca. 7,5k i måneden. For et hus på samlet ca. 188kvm. Jeg tænker ikke umiddelbart at jeg kunne have en tilsvarende leje bolig i området billigere.
#26 Lidt mere niche, så er der jo også dem som får købt og låst en lav rente - hvorefter renten og inflationen stiger. Så står man med et hus der bare bliver billiger og billigere at betale af på - da lånet er låst men løn m.m. stiger.
Der er mange måder at være 'heldige' på - og de fleste har en tilsvarende slagside til de uheldige.
Med rette bolig og rette lån er der ingen tvivl om at man tjener mere og hurtigere ved at låne, end ved at vente og spare op. Det opdagende jeg desværre ikke selv før det var for sent.
[quote quote=66711]Og så ikke for at være Rasmus modsat, men hvis du virkelig vil kigge på om gæld er godt eller skidt, så kræver det jo nok at du kigger på hvad du prøver at opnå. For hvis du kan lave større afkast på din gæld ved at sætte det i andre aktiver, så ville der jo nok være nogen der mente at gæld var godt. For hvis du laver en egenkapitalsforretning hvor du regner gælden ind i, og afkastet er større end du giver for gælden, så er mere gæld, lige med større afkast, hvorfor det kunne give god mening at have gælden.[/quote]
Jeg kan sagtens følge dine betragtninger, det med at investere så man får mere tilbage end hvad man betaler for gælden, og den ide er også fin nok, lige indtil tingene ikke går som forventet, hvilket altså sker for folk.
Jeg er typen som ikke bruger penge jeg ikke har, Den "gambling" jeg har lavet i løbet af mit liv, har været med penge fra egen lomme. dvs jeg aldrig har sat mig selv i en situation som kunne gå mere galt end at pengene er tabt, men tilgengæld skylder jeg ingen noget.
Med et udbetalt hus sidder jeg med en egendomsskat(husleje) der mange gange lavere end din pr måned. Det er med til at give mig friheden til at afkoble mig fra arbejdsmarkedet over en længere periode hvis jeg vil, gå på A-kasse eller pension, uden at skulle bekymre mig om at blive smidt ud fra hus og hjem. Den slags frihed giver mig ro i sindet og derfor en stor lykke.
[quote quote=66711]Selv ved 10k til side i måneden er det jo stadig 200 mdr eller knap 17 år der skal spares op.[/quote]
10k lyder lavt sat, men selv med blot 10k og en partner som også kan ligge 10k til side, så kan du i teorien halvere opsparingstiden, men hvis i hver afsatte 15k, så ville det tage endnu færre år.
Tanken om at underskrive og derved låse sig fast til en 20-30 lånekontrakt med en bank der giver sig selv retten til løbende at kunne ændre deres afgifter som det passer dem, finder jeg frastødende og meget uretfærdigt. Nej, fuck dem, så hellere spare op og købe senere.
10k lyder lavt sat, men selv med blot 10k og en partner som også kan ligge 10k til side, så kan du i teorien halvere opsparingstiden, men hvis i hver afsatte 15k, så ville det tage endnu færre år.
Det er altså relativt få par som kan afsætte 30k/mnd til opsparing. Efter faste udgifter og mad vel at mærke.
Der er mange par som reelt kun har 30K eller mindre udbetalt efter skat, før faste udgifter.
Kan jeg stille dig et personligt spørgsmål Snowball. Hvad fik dig til at få børn inden i nåede at spare lidt mere op til udbetaling af huset? Det ville jo ha' gjort en stor forskel på jeres økonomi, hvis i selv kunne lægge f.eks. 50-60% af købsprisen
#8
"Jeg har aldrig haft et lån, udover realkredit lån."
Ikke alle laan er daarlige. Det fleste laan er paent daarlige. men jeg ser tit dette her isaer i min foraeldre generation at de ser alt gaeld/laan som vaere en daarlig ting de skal af med.
Her et mit personlige exempel paa et god laan at have.
mit huslaen ligge til 2.625%
Hvis jeg vil af med den gaeld hurtigets muligt er det tosse for mig at betale af paa den.
med indlaans renter paa op til 6.7% er det vaesenligt hurtiger at ligge min penge i banken og betale af naar min opsparing konto har nok til at betale hele balanced af laanet.
og hvis indlaans renten er hoejere paa da varende tidspunkt ville det ogsaa vaere tosse at betale huslaanet ud.
omvendt da vi kigge paa konen bil sidste aar koebte vi den kontant da de ville have 5.6% I Rente og indlaans renten var kun paa omkring 5%
Hended tidligere bil var dog paa 0.2% og blev bestemt ikke betalt mere end mindst muligt
#27
spot on
Det er med at for lagt sine laan i lav rente perioode.
#33 Ahhh jeg tror ikke helt du forstår hvad han skriver :)
Hvis du står med et lån på 2.625%, og en indlånsrente på 6.7% - giver det ingen mening for ham at smide overskydende penge ind i lånet. At kunne indskyde 500k der trækker 2.625% årligt (13125,-- DKK) i rente, giver ingen mening når han på samme 500k kan blive betalt 6.7% årligt (33500,-- DKK) for at ha pengene stående i banken. Differencen på 4.075% (20375,-- DKK) går direkte ned i hans lommen.
Uanset om hans lån er på 500k, 1mill eller 300mill - så er det samme koncept. Hvis du kan få et højere afkast på dine penge et andet sted, kan det ikke betale sig at tilbage mere en nødvendigt
[postquote quote=66719]
Inden jeg fik børn sparede jeg skam også fint op, og lagde også de 20% af husprisen så jeg kun fik et realkreditlån og ingen banklån, jeg har ingen billån, klatgæld eller andet. Men som årene går er der forudsætninger der ændrer sig , og jeg har en kone der af forskellige årsager ikke har haft en "ordentlig" indtjening. Så vores økonomi har ikke ret god. Jeg tænker du nok er i en mere fordelagtig økonomisk situation end jeg er. Nu er renten jo højere, så min husleje ser højere ud, falder renten tilbage til som den var for et par år siden, så sidder jeg igen med en "husleje" på 2750kr/mdr, og så er der igen mulighed for at spare lidt op.
Så den med at det vil gøre en stor forskel, det ved jeg ikke, jo der ville være færre og mindre udsving. Ville jeg have flere penge, kunne jeg jo bare arbejde mere, men det ville være på bekostningen af tid med familien, hvilket jeg ikke er interesseret i. Det er ikke penge der gør mig lykkelig. Jo, det ville være rart at have lidt mere, og det kommer der sikkert lidt mere af når renten falder yderligere, men vi klarer os igennem, og jeg får stadig tid til at være sammen med familien. Det er da heller ikke fordi jeg frygter at gå fra hus og hjem, men gider jo ikke tære på den opsparing der trods alt er. For at leve over evne er jo en skidt ting.
Men tilbage til at du skriver at hvis bare min partner og jeg satte 15k til side hver måned.... Der står kæden sku lidt af, jeg ved ikke hvad du laver, eller hvad du tror andre tjener, men tror ingen gang vi har 30k udbetalt til sammen hver måned, hvorfor det er svært at sætte det hele til side.
Og tilbage til det oprindelige spørgsmål, hvorfor få børn før jeg havde sparet op. Jeg mener jo selv jeg havde sparet noget op, godt nok ikke til et helt hus, men havde heller ikke lyst til at få børn når jeg var 45 bare for at have grundlaget på plads.
#31
Det kan der være mange gode grunde til. At skulle vente 10år inden man får børn kan eks. betyde man når hen til et sted i livet hvor det ikke kan lade sig gøre længere.
#32
(realkredit)Lånemarkedet er enormt komplekst og et lån med lave renter er ikke altid billigere end et lån med en højere rente. Det skyldes blandt andet at man indførte bidragssatserne for at kompensere bankerne på lån med meget lave renter.
Man får ligeledes et rentefradrag for sine renteudgifter hvilket igen er med til at udligne forskellen mellem høj og lav-rente lån.
Derudover kan man opkonvertere sit lav-rente lån når renterne er høje og typisk skære en god portion af sin hovedstol. Det er et gamble som kræver at man kan nedkonvertere igen inden de forhøjede renter spiser den oprindelige besparelse.
Og det er kun nogle af de simpleste mekanismer.
Der findes ikke en magic bullet udover at sørge for at man har en aktiv gældspleje hvor man hele tiden tager stilling til om man skal gøre noget andet end det man gør nu. Personligt synes jeg det er alt for kompleks og det er umuligt uden ekspertbistand at regne ud hvad der er bedst at gøre i den enkelte situation.
Edit:
Og så glemte jeg endda inflationen som selvfølgelig æder dine penge du har stående i eks. opsparinger. Den æder til gengæld også af din gæld og gør den mindre over tid.
#33
Du missed pointen.
% satsen eller vaekste er hvad du mister/vinde ved at have en given gaeld eller op sparing. saa selvfeolgei er det det eneste der taeller mht til om der er noget de skal blive eller ej. det er en direkte sammenligning mellem omkostninger og gevinst i forhold til hvilken effekt du kan lave om paa din situation.
#36
Der er nu ikke saa svaert at udregne
Det er blot vaekst paa forskellige konto hvad ente det er debit eller credit.
du har ret i at man kan omalegge laan hvilket jo netop af hvad jeg gjorde under covid tiden hvor rente er faldet.
lav rente tider er gode (isolret set) for for at starte/omlaegge laan. men det afgoere stadigvake ikek om en gaeld er daarligt eller ej. blot at du kan aendre den status.
Hoejreten tider er godt for at ligge penge i indlaan. det er bla derfor jeg ALDRIG kaster mig i ud laan med vartiabel rente da du mister den kontrol mulighed (og stabilitet).
mht til skat er dot for mig ligegyldigt. mit fradrag fra huslaan er mindre end mit standard fradrag saa det kan ikke betale sig for mig at skifte til det fradrag.
og omvent mht til skat paa vaekst ad indlaan er ogsaa irrelevat da jeg stadigvaek har mulighed for skatte fri vaekst. ihvert fal en smule mere.
nu regner jeg med at maksimere min skatte frie vaekst konti i aar. men derefter burde min effektive skat heller ikk vaere ret meget mere end 11% saa den goer ikke de store i sammenligning pa 2.625% og 6.75%. Der er jo langt mer end 11-12% i forskel her. selv hvis jeg skull fordoble min effektive skatte procen til 22% saa er der jo stadgivaek langt mere end 22% I forskel mellem 2.635% og 6.75%
Inflation er kun noget du boer medregner nar der er tale om forbrug/omkostninger som sker pforskellige tids maessigt.
nar du blot taler vaekst over tid er inflation til sammenligning mellme A of B ligegyldig da du kigger over samme perioden so inflation ville vaere den samme factor. derfor ligegyldigt til sammenligning.
[quote quote=66733]Men tilbage til at du skriver at hvis bare min partner og jeg satte 15k til side hver måned…. Der står kæden sku lidt af, jeg ved ikke hvad du laver, eller hvad du tror andre tjener, men tror ingen gang vi har 30k udbetalt til sammen hver måned, hvorfor det er svært at sætte det hele til side.[/quote]
Du får det til at lyde som om jeg befinder mig i overklassen ude af trit med virkeligheden. Nu er det jo sådan at den gennemsnitlige dansker tjener 47.000 om måneder. Er man et par med 2 indkomster, så er det altså ikke urealistisk at ligge 20-30k til side hver måned. Du ligger så under det niveau, og det er der heller ikke noget i vejen med, men du er så bare ikke den gennemsnitlige dansker som jeg omtaler. Derfor står min pointe stadig, at for en gennemsnits dansk par der stadig befinder sig i tyverne, bør man altså godt kunne udskyde barnet et par år, så der kan spares op til mere end blot minimums kravet til lån af hus. Problemet er blot at mange folk ikke har den toldmodighed og foretrækker at nyde før der ydes, med resultatet at de slaver afsted de næste 20-30 år, hvilket for mig ikke er lykke.
Ifølge Danmarks Statistik ligger den aktuelle gennemsnitsløn i Danmark i 2024 på 46.972 kr. om måneden før skat. Lønnen er inklusiv pension og opgjort ud fra en standardberegnet timefortjeneste, der er omregnet til en fuldtidsmånedslø