Det er blevet november, hvilket betyder, at det er tid til et nyt spil efter en måned i helvede. Denne måneds spil er Monkey Island 2 (Special Edition
[Læs hele nyheden her: Månedens Spil: Monkey Island 2: LeChuck's Revenge]
Månedens Spil: Monkey Island 2: LeChuck's Revenge
OBS!! Denne tråd SKAL holdes spoilerfri! Hvis man er i tvivl, om noget er en spoiler, så smid det hellere i spoilertråden for en sikkerheds skyld.
Det er blevet november, hvilket betyder, at det er tid til et nyt spil efter en måned i helvede. Denne måneds spil er Monkey Island 2 (Special Edition): LeChuck’s Revenge. Der er tale om et klassisk point & click adventure. En genre der særligt havde sin storhedstid fra slut-80’erne og op igennem 90’erne. Inden for genren er de første par Monkey Island-spil nogle af de største klassikere, så for dem af os, der endnu har serien til gode, bl.a. undertegnede, bliver der her udfyldt et kulturelt hul. For andre vil der forhåbentlig blive tale om et glædeligt gensyn. Alle indtryk, spørgsmål, kommentarer osv. kan smides her i tråden. Dog skal det holdes spoilerfrit. Der er et link til en separat tråd herunder, hvor man må snakke spoilers lige så tosset, man vil. Ellers er der vel ikke meget andet at sige end god fornøjelse. Aye, matey! - Spoilertråd - Monkey Island 2 på Metacritic - Monkey Island 2 på HowLongToBeat - Køb Monkey Island 2 på GOG (64,2kr.) - Køb Monkey Island 2 på Steam (€8,19)Et par sidebemærkninger herfra.
1) Eftersom jeg ikke tidligere har rørt serien, så vælger jeg at starte med 1'eren, selvom det er 2'eren, der er månedens spil. Jeg regner med at kunne klare begge i løbet af måneden, og jeg vil da opfordre andre til at gøre det samme, hvis man står i samme situation. Spillene koster ikke alverden, så det vælter formentlig ikke budgettet at skulle købe dem begge.:)
2) De 4 første spil kan fås på både GOG og Steam. Der er 25% at spare, hvis man snupper et bundle på Steam: https://store.steampowered.com/bundle/6588/Monkey_Island_Collection/
3) Spillet kan også spilles på iPad, men det er vist fjernet fra app store igen, så det kræver, at man allerede har det liggende. Det kan ligeledes spilles på PS3 og Xbox 360, men da det ikke ligefrem er nye konsoller, så er det ikke med i #0. Jeg har en klar formodning om, at de fleste (nok endda alle) kommer til at spille på PC i denne måned.:)
Giver det mening at spille 2'eren uden at have spillet 1'eren?
Jeg tager også 1'eren først, da jeg aldrig har spillet dem.
Hvis man er på konsol, findes det på PS Now, så det er en mulighed. Jeg skal ikke kunne sige om det er på Gamepass.
Jeg havde egentlig regnet med at spille det på PC, men tror jeg tager det på PS5, bare for at få det på en stor skærm. :)
Endnu en opfordring her fra til, at spille dem med Classic grafik (der er en knap til at skifte)
Det gør nostalgifølelsen komplet :-D
Jeg har gennemført dem tilbage på amiga i sin tid og de er fantastiske.
Jeg tror at de fleste som er nye til serien vil have mest ud af den opdaterede grafik, specielt fordi det nogengange kunne være svært at se hvad man kunne klikke på.
Når det er sagt, så snyd ikke jer selv for at se den gamle grafik, så ofte som muligt, det er rent retro guf.
Ihhh. Hvorfor kører spillet ikke videre, når det mister fokus (i windowed mode)
Mega belastende, når man har det kørende ved siden af, mens man sidder og arbejder :-(
Sad but true.
Jeg var på Steam for at handle Monkey Island 1 og 2 hjem. Trykker KØB. Paypal decliner. Jeg trykker igen. Paypal decliner.
Jeg logger på min paypal og kan intet se i history! Logger på Curve (som er det kort jeg har registreret ved paypal) og kan se at der ikke er handlet noget på crypto.com (som er en internet service der gir kickback på generelle vare køb og også er et sted hvor man kan lege med crypto), men jeg kan se at der er trykket 256 på min bank kreditkort i een betaling. Ikke to på 128. Jeg logger ind på crypto.com og ser at de alligevel har fået gennemført en payment på 128 ved Steam Games (PayPal).
Så jeg er lige nu næsten 400,- fattigere, men er stadig ikke i besiddelse af hverken MI1 eller MI2... Øv.
Har sat gang i support på alle 3 platforme. Håber alle tre payments blir annulleret, men jeg ender nok som den lille lus i dette magt spil her!
hvordan kan man aldrig have spillet monkey island spillene tilbage i 90erne???
var i ikke gamere dengang eller gamle nok til at være gamere dengang??
kan ingen på denne uduelige side overhovedet huske sparregnomen!!!!!!!!!!!!!!!111 :D
