Hejsa
Jeg er syg, nu her med en voldsom forkølelse, og hovedpine (ingen Corona iht. quicktest). Jeg har en masse arbejde liggende og kan godt mærke presset. Har givet en masse videre men der er stadigvæk en del, som skal laves inden jul. Jeg har dårlig samvittighed uden at skulle havde en grund for det, da jeg er syg. Og kender mig godt nok til at vide at jeg ikke laver de bedste beslutninger når jeg er syg. Men hvorfor har jeg så dårlig samvittighed ? andre der kender til dette ?
Når man er syg og har arbejdspres
"en voldsom forkølelse" er Corona. Bare ikke nødvendigvis COVID-19+
Hvad har ændret sig? Har du ikke været syg før 2020? Hvad gjorde du dengang?
I øvrigt; store beslutninger taget i febervildelse, er ikke altid af det gode! ..der er endda et par stykker, der er endt rigtig skidt.
Slap af! Bliv rask!
God bedring og Godnat :-)
Som skolelærer er jeg blevet bedre til at indse, at livet må gå sin gang, for det var skisme svært at være idealistisk efter lockout'en.
Når folk brokker sig over min indsats, henviser jeg min leder. Så må de komme forbi og se, hvorfor jeg ikke kan nå mine ting.
Ambitionerne er droslet ned : lad lortet stå, ellers må det falde.
Hvad sker der, hvis du ikke laver det?
Det er nok svært at undgå dårlig samvittighed hvis man ved at det giver ekstra pres på kollegerne men forhåbentlig har du en chef som sørger for balance. Men man er simpelthen nødt til at pleje sig selv og en forkølelse kan sgu være slem nok i sig selv. Man fungerer jo på ingen måde hvis man sidder med snot og hovedpine i lange baner.
Kender godt følelsen. Det kræver noget tid at lære, at det er vigtigere at passe på sig selv end at arbejde. Vil klart anbefale at slukke for arbejdsmobil / mail, også koncenterer dig om at pleje dig selv. Når du så er i topform igen, så kan du kaste dig over arbejdet igen. I flere tilfælde har jeg fundet, at arbejdet faktisk sagtens kunne udsættes nogen dage, uden det havde nogen betydning. Er det virkelig vigtigt, så sørger din chef nok for at det bliver lavet af en af dine kollegaer.
Man skal aldrig køre sig selv helt ned pga. arbejde. Jeg garanterer dig, at der ikke kommer til at være nogen, der takker dig for din indsats, når du er slidt op. Så pas du nu bare på dig selv.
Jeg hylder ikke alt hvad denne bog indeholder, men den er god til reflektion over egne valg, følelser og tanker:
https://www.plusbog.dk/the-subtle-art-of-not-giving-a-f-ck-mark-manson-9780062457714
#7: Jeg har den bog. Den er god. Den har nogle godt punkter her og der, men som med alle "selv-hjælps" bøger, så skal man ikke tage hele bogen for givet. Det skal tilpasses ens liv og situation.
#0: Du er på vej ned i noget stress-halløj. Det er her du bør råbe vagt i gevær og gøre noget. Ikke kun på den korte bane, men også på den lange bane. Uddelegér, frasig dig opgaver og find mere tid i hverdagen til de opgaver du har. Jeg håber ikke du får det værre end hvordan du allerede har det nu.
Jeg ville lave det som jeg kunne, uden det går ud over min hvile.
Hvis man altså ikke er så syg, at man ikke kan eller bør lave noget som helst.
Hvis det er svært at regne ud hvad der er vigtigst, så bruger man sin chef til at finde ud af det.
Så kan det godt være, at der er "10 vigtige ting" men så kan man være glad ved at have lavet de 3 vigtigste af de 10.
...
Rigtigt vigtige ting skal måske ikke laves af syge. Hvis det f.x. betyder at tingene ikke bliver lavet ordentligt, og det skader mere end det gavner.
Og som flere har sagt : Hvad er konsekvensen hvis det ikke bliver lavet? Er der nogle som dør, eller kommer til skade? Mister firmaet millioner og trues økonomisk?
Du kan sigte efter, at der bør være en eller anden form for harmoni mellem dine interne forventninger til dig selv, og de eksterne forventninger som andre har til dig. Hvis der ikke er nogen der forventer, at du arbejder når du er syg, så skal du ikke have dårlig samvittighed, og du bør forsøge at nedjustere din interne forventning.
Hvis du har sagt ja til et meget krævende job, hvor de forventer, at du arbejder selvom du er syg, så er situationen selvfølgelig lidt en anden, men du bør stadig kun have de samme forventninger til dig selv, som andre har til dig. Ingen grund til at udsætte dig selv for mere pres fra intern side end hvad der kommer fra andre.
#0 jeg kan godt sætte mig ind i det.
Eksempelvis inden for universiteterne, der er arbejdet ekstremt selvstændigt og samtidig meget fleksibelt. Det forventes at man selv løser sine arbejdsopgaver alene, og hvis man "mister" nogle dage vil det typisk betyde mistet forskningstid. I forvejen går en del "fritid" med forskning, både fordi man er engageret og stolt af det, men også for at have nok sammenhængende tid.
Selvfølgelig møder folk ikke syge op, men jeg har selv en form for skyldfølelse hvis jeg skal bede en kollega om at tage en lektion. Det er helt irrationelt, da jeg ikke selv ville tøve med at hjælpe til.
[postquote quote=32914]
Det er ikke korrekt. Forkølelse kan også forårsages af entero-, rhino- og adenovirus. Sikkert også andre.
#0, det lyder bare til, at du er en god, pligtopfyldende medarbejder. Tag et par dybe indåndinger og gentag højt for dig selv, at du med god samvittighed kan tillade dig bare at ligge syg - og intet andet. Ja, det virker måske lidt hippie, men det virker. Foretag dig derefter noget konstruktivt - jeg foreslår gaming og en kop varm te :) god bedring.
Det gør det nok lidt nemmere hvis man vender den lidt om, og tænker på den mere skade man kan lave ved at smitte flere i firmaet
Ellers måske lidt hjemmearbejde hvis det er muligt, og man kan overkomme det
Er bare virkelig glad for at høre at du rent faktisk bliver hjemme fra arbejde. Er ikke hypo men høre gang på gang folk der alligevel tager på job selvom personen uden tvivl er syg og erkender, men jahhh det det går jo nok og vi har travlt.... Bliv i din fucking seng og lad være med at smitte andre.
Dette svar blev ændret 4 år siden af Schalde.
#0
God bedring..
Vil gerne dele Et tip med dig.
Du kan grine af det her, men det er sandt. Det var faktisk noget jeg opdagede ved mig selv under den første lockdown, hvor spillet Warzone udkom. Og det var været guld værd.
Vi fik gamet RIGTIG mange spil med vennerne i Warzone.
Jeg kunne ikke forstå hvordan jeg den ene dag kunne være en ren dræber maskine, få 10-15 kills i et spil , og i andre omgange klare det fuldstændig elendigt, og ramme ingenting.
Det endte med at jeg satte et post-it på min skærm med to ord
“Remain Calm”.
Jeg tog så den strategi også i forbindelse med mit arbejde, op til årsregnskabet havde vi en 15 leverandør konti (de største) som skulle afstemmes til revisionen inden for relativt kort tid ==> Sygt meget stress. Hvert år.
Jeg kørte samme trick for sjovt , i mit hovedet havde jeg et budskab. Remain Calm!
Jeg acede sku alle de der afstemninger (på nær en enkelt en).
Det viser sig nemlig at når jeg stresser for at dræbe i Warzone, så stiger min puls, og det gør bare at alle mine skud misser målet. Og man tænker heller ikke 100% klart, fordi hjernen er påvirket.
Nogen kan gang man også bryde den stress ved at skifte over til at lave noget helt andet. Lige tage 10 armbøjninger eller noget a det.
Men bare tage det helt med ro, det har virket for mig, kan være det også hjælper dig.
Dette svar blev ændret 4 år siden af Canis_lupus.
Jeg tror det er en tanke der plager mange med en bestemt type arbejde, altså et hvor man ikke bare et arme og ben, men hvor ens individualitet og kreativitet præget arbejdet.
For mig tror jeg at jeg har lært at leve med det, men det ligger selvfølgelig i tankerne, for mit vedkommende, at det er irriterende at ens arbejdsindsats er negativt præget af noget som man ikke kan kontrollere.
Jeg kan dog også mærke at der ofte er et socialt pres udefra, det generer ikke mig, men jeg synes det er ærgerligt at der er folk som tror at en sygemelding kun kan ske hvis man nærmest er fysisk ude af stand til at møde på arbejde. Det synes jeg er lidt ærgerligt når nu, inden for min branche, at arbejde ofte ikke er særligt fysisk.
I min verden hvis man vurderer at man er ude af stand til at varetage sit arbejde den dag, så er man syg.
Kort update. Har det lidt bedre, langt fra nok til at fysisk at kunne tage afsted, men ok, til at kunne arbejde hjemmefra. Nu håber jeg bare ikke mine børn bliver syge. Anyways så er det ikke min arbejdsplads der ligger, direkte pres, men mere mig selv. Jeg ved at de par dage her har presset andre. De sidste par måneder af året, er der altid tryk på, og det er nok også det der piner mig. Nu håber jeg på at kunne hent lidt i næste uge. Tak for alle de gode råd.