#220 Pas på med at stirre dig blind på købsprisen, og kig på totaløkonomien i stedet. Med totaløkonomi mener jeg:
-Afdrag på lån (Den vil være højere, men du kan få fordelagtige "elbil" lån rigtigt mange steder. Jeg fik 0% i rente hos Danske Bank f.eks.)
-Drivmiddel (MAX 800 kr pr. mdr. og nedefter med elbil. Det er her en stor del af besparelsen kan findes med elbil)
-Forsikring (Tesla er dyr, men ellers er det typisk nogenlunde det samme som med dino juice)
-Service & rep (Der vil i langt de fleste tilfælde være en besparelse her med elbil, da der ikke er så mange sliddele)
-Grøn afgift (660 kr/år for elbil. Vores tidl. diesel kostede 3900 kr/år)
Vi købte ny bil i sommers. Hvis vi skulle købe en bil med forbrændingsmotor havde det nok blevet en nogenlunde veludstyret Skoda Octavia Kombi til 330k. Vi købte i stedet en Audi Q4 til 430k. Det lyder som en voldsom merpris, men pr. mdr. er Audien 400 kr. billigere end Skodaen.
I et lavere prisleje kan du nok lave det samme regnestykke for f.eks. en Kia Ceed vs. VW ID3, brugt KIA e-niro osv. og blive overrasket. I Tyskland for man en stor pose penge i rabat når man har haft sin elbil i 6 mdr. Derfor kan tyske elbiler importeres næsten nye ret billigt til DK og fortsat uden afgifter. Det er bilforhandlerne ved at have fanget, så det vil også snart være til at få elbiler til fornuftige priser på brugtmarkedet.